Annonce
Haderslev

Ny retssag mod udvalgsformand: Benny Bonde er igen tiltalt for manglende dige

I 2002 var diget med træbeplantningen der stadig og tydeligt på luftfotos. Arkivfoto: Haderslev Kommune
For 18 år siden pløjede landmanden og byrådspolitikeren diget ned. Det blev han dømt for i 2008. Diget var blevet genetableret; troede retten den gang. Men nu er det helt væk igen.
Annonce

MARSTRUP: 18 år efter landmand og byrådsmedlem Benny Bonde pløjede et beskyttet dige ned på en af sine marker, er sagen stadig ikke slut i retssystemet.


Vi starter straks med at køre hen over det med traktor.

Benny Bonde


Benny Bonde lå ellers i strid med det daværende Sønderjyllands Amt i flere år om sagen, før den tilsyneladende blev endelig afgjort med en dom i 2008.

Benny Bonde blev fundet skyldig i have fjernet det 380 meter lange dige nær Pamhule Sø i 2002 og fik en bøde på 3000 kroner. Han modtog dommen.

– Jeg kunne ikke gøre andet, siger han i dag.

Sagen handlede den gang også om, at han havde fået et påbud om at reetablere diget. Det blev han frifundet for i 2008, fordi der nu lå en jordvold, hvor diget havde været.

Men den lå der åbenbart ikke ret længe.

– Vi starter straks med at køre hen over det med traktor, indrømmede Benny Bonde torsdag på det første retsmøde i den nye retssag mod ham.

Annonce

Opdaget ved et tilfælde

Det blev dog først opdaget for få år siden i forbindelse med nye retssager mod Benny Bonde, der nu igen var medlem af byrådet og endda formand for udvalget for plan og miljø.

Det gav nogle gnidninger i forvaltningen, når de ansatte skulle vidne mod deres politiske chef i miljøsagerne, så man gik grundigt til værks.

– I forbindelse med forberedelsen til en retssag hjælper jeg med at gennemgå Bennys arealer, for at der ikke skal være noget, vi har overset. Jeg kan se, at der er et dige, der mangler, forklarede kommunens natursagsbehandler, som var indkaldt til at vidne.

Så Benny Bonde fik den 19. april 2018 et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen om at reetablere det beskyttede dige. Der var sat en frist til den 1. september 2018. Diget blev ikke reetableret, så Benny Bonde blev igen meldt til politiet.

Benny Bonde havde ingen forsvarer med og stillede ikke selv spørgsmål til kommunens biolog, og nøjedes derfor med at hilse smilende på ham.

Sagen blev dog udsat, så der kan laves en ny besigtigelse af det manglende dige og føres flere vidner.

Sagen kort

Retssagen drejer sig om et 380 meter langt dige, der var den midterste del af en længere Z-formet træbevoksning mellem flere marker, som i dag er én stor mark med matrikelnummer 664. Diget er registreret på matrikelkort allerede i 1875.

Benny Bonde købte arealet i 1985. I 2002 blev træerne på diget fældet, rødderne trukket op og jorden pløjet. Der blev konstateret, at der lå en stor stak træstammer og jord efter det omfattende gravearbejde. Og diget var væk.

Benny Bonde blev dømt efter Museumsloven i 2008. Da diget blev fjernet, var det en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven.

Den nye tiltalte er også efter Museumsloven. Det kan udløse en bøde på nogle få tusinde kroner.

Benny Bonde blev allerede i 2008 fundet skyldig i at have fjernet det beskyttede dige. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce