Annonce
Haderslev

Ny type boliger kan flyttes rundt: Nu skal de tilbydes til studerende i Haderslev

Sådan forestiller Vojens-firmaet Innocon, at de midlertidige studieboliger skal stilles op bag ved Kosmorama. Grafik: Innocon
Haderslev kan snart prale af at have landets første bæredygtige studieboliger, når nye flytbare studieboliger sættes op bag ved Kosmorama.
Haderslev: 24 nye bæredygtige og flytbare studieboliger er snart på vej i området bag den nye biograf på Jomfrustien, i Hertugens Baghave. Udvalget for plan og miljø har netop givet grønt lys til boligerne, der leveres af Vojens-firmaet Innocon. Der er tale om boliger på hver cirka 40 kvadratmeter, som hver især samles hos Innocon i Vojens, inden de køres på lastbil til Haderslev og stilles op. Boligerne er såkaldt flytbare boliger, der i stil med en container kan flyttes rundt som moduler, opstilles og sættes sammen andre steder, hvor der er brug for dem.
Annonce
Sådan kan de midlertidig studieboliger - der har form som en kontainer - også bygges oven på hinanden. Grafik: Innocon

Kommunal grund

Beslutning i udvalget er givet som dispensation efter planloven til etablering af midlertidige studieboliger. Bygherre har søgt om dispensation på 10 år. - Hertugens Baghave er en kommunal grund, så kommunen udlåner egentlig bage grunden til projektet. Det kan jo være, at grunden på et tidspunkt skal sælges, når vi får udviklet hele Jomfrustien til forhåbentligt at blive et attraktivt område at investere i, siger konstitueret formand for udvalget, Thomas Vedsted (LA).

Pilotprojekt

Det er de første flytbare studieboliger, som firmaet Innocon i Vojens stiller op i Danmark. Derfor er der også tale om et pilotprojekt, som firmaet vil fremvise til mulige investorer.

Ifølge Danny Hansen, direktør for Innocon, er tanken at skabe fremtidens grønne og bæredygtige boliger, især fordi de kan flyttes. Ifølge planloven kan der gives dispensation for ti år ad gangen til opstilling af midlertidige boliger. Det er den passus, som ideen med de flytbare boliger udnytter til nemt at løse en akut og midlertidig boligmangel et hvilket som helst sted i landet.

- Tanken er jo, at de kan flyttes derhen, hvor der et behov. Så vi bruger ordet flytbare boliger fremfor midlertidige, forklarer Danny Hansen.

Investorer køber modulerne for en halv million plus moms per styk og får pengene forrentet via udlejningen. Når de ti år er gået, flyttes boligerne til et andet sted, hvor der er behov for dem. Et firma står for udlejning og administration af boligerne.

Boligerne er desuden lavet af nedbrydelige og genanvendelige materialer

Høring

Bygherre har udarbejdet et projektforslag, som har været sendt i naboorientering. Der er kommet tre bemærkninger fra naboer. En synes projektet er en god ide. De to andre har nogle konkrete spørgsmål til projektet der blandt andet handler om adgangsvej, parkeringsforhold, det grusbelagte parkeringsareal ved biografen, mulig beboersammensætning og dispensationens varighed. For at sikre stiforbindelse fra Jomfrustien forbi biografen til Gartnergyden, anbefaler udvalget, at ansøger sørger for stigennemgang gennem området med midlertidige studieboliger fra området syd for biografen til Gartnergyden.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Annonce