Annonce
Kolding

Ny udstilling på Koldinghus: Smykkerne er hendes stemme

Marie-Louise Kristensen hylder i sin udstilling det kreative og alt det, der gør mennesker menneskelige - herunder at vi kan lege. Så hvorfor ikke lade dem, som tør, glide ind i udstillingen gennem en rutchebane og en kravletunnel? Foto: Søren Gylling
Lørdag åbnede smykkekunstneren Marie-Louise Kristensens udstilling af 33 sjove, sære, fantasifulde og nærmest menneskelige smykker i Ruinsalen på Koldinghus. Udstillingen hedder "Den flyvende bøf og andre historier" - og det er der faktisk en ret god forklaring på.

Kolding. Man skal kun have været i selskab med hende i ganske få minutter, før man er klar over, at her har vi at gøre med et meget iagttagende og talende menneske med en vild og fabulerende fantasi, en stor kærlighed til og bekymring for vores liv og verden - samt en ordentlig portion humor.

- Verden er så mærkelig. Vi fik valgt Trump i USA, vi fik Brexit, og det hele blev så sort og hvidt. Det hele kom på én gang. Jamen, hvad sker der i verden? Jeg synes, vi skal bruge den til noget bedre. Så må man jo råbe op, og smykkerne er min stemme, svarer hun på spørgsmålet om, hvad der satte hende i gang med at lave de 33 smykkevæsener, der nu huserer i montrerne i kælderetagen af Ruinsalen på Koldinghus og udgør udstillingen "Den flyvende bøf og andre historier".

Marie-Louise Kristensen hedder hun, som er smykkekunstner og uddannet ved Institut for Ædelmetal. Smykker i traditionel forstand har hun aldrig lavet - for hun foretrækker at arbejde med sine smykker i større fortællende projekter og udstillinger, omend hver enkelt lille smykkeskulptur rent faktisk kan bæres som en ring, en halskæde, en broche.

- Men det kræver måske lidt mod, for vi er ude på yderfløjene af, hvad smykker er, smiler hun.

Jeg har en meget stor trang til at fortælle historier om vores samtid. Vi skal mærke verden og bruge den på en god måde og tage vare på hinanden.

Marie-Louise Kristensen, smykkekunstner

Et statement

Efter at have først rutschet og så kravlet ind i udstillingsrummet gennem store blå rør - hvis man ellers tør - møder man de første små smykkevæsener, som hylder alt det, som gør mennesker menneskelige og adskiller os fra fantasiløse robotter. Ind i mellem hopper animationer af smykkerne frem fra ruinens kroge og nicher og i små film kommer de til live som de personligheder, de er.

Her er den lille mand i JBS-underbukser og klip-klapper på fødderne, kaktus-cowboyen med seje støvler, charleston-danserinden og øjet, der ser alt. Allesammen med karakter af at være opdagelsesrejsende, som Marie-Louise derfor - naturligvis - også har lavet transportenheder til i form af smykkeskulpturer med association til cykler, rumskibe og racerbiler med superhelteevner.

Og så er der den dér flyvende bøf - en Weber-grill med glødende kul og to bevingede entrecote-bøffer, som er ved at lette fra den brændende hede.

Hvordan fik Marie-Louise lige den idé?

- Ja, jeg vil jo allerhelst have, at folk selv digter deres egne historier, når de ser mine smykker, men jeg har selvfølgelig også mine, svarer hun og fortsætter:

- Jeg ville gerne arbejde med de fire elementer og altså også ilden nu, når jeg skulle være her på Koldinghus, som jo brændte i 1808. Jeg havde så købt en flot ild-opal, som jeg tabte, så den gik itu. Nu havde jeg mange små ild-opaler i stedet for, og dem kunne jeg bruge som glødende kul. Det kom der en webergrill ud af.

- Men det var ligesom ikke nok. Så kom jeg til at tænke på en grillbar på Amager, som hedder Flyvergrillen, og derudaf kom entrecoten med vingerne. Jeg tænkte "Okay, nu virker den". Bøfferne er ved at flyve væk, så på den måde endte den med at blive et statement om klimakrisen, forklarer den fantasifulde smykkekunstner. Som var det det mest selvfølgelige.

Internationalt

  • "Den flyvende bøf og andre historier" kan ses på Museet på Koldinghus frem til 14. juni.
  • Marie-Louise Kristensen (født 1971) har samarbejdet tæt med filminstruktør Carina Randløv og udstillingskurator på Koldinghus Anni Nørskov Mørch om udstillingen.
  • Marie-Louise Kristensen har udstillet både i Danmark og udlandet - herunder München, Italien, Bangkok og Bejing, og hun har været nomineret til Danmarsk mest prestigefyldte pris for guldsmede og smykkekunstnere
  • Hun underviser p.t.på Kunsthøjskolen i Holbæk og holder ofte workshops.
Her har vi den flyvende bøf, som er inspireret af flere ting - herunder en grillbar på Amager. Det er dog langtfra kunstnerens hele forklaring på, hvorfor denne lille smykkeskulptur endte med at blive til det, den blev. De glødende kul i grillen er lavet af ild-opal. Grillen kan bruges som broche. Foto: Søren Gylling
Sej fyr med cowboystøvler, og han synes tydeligvis også selv, at han ser ret godt ud - selv hvis han en dag skulle ende som et vedhæng i en halskæde. Marie-Louise Kristensen arbejder i mange forskellige materialer - her er det sølv, træ, rav og ædelsten. Foto: Søren Gylling
Manden med hatten, hedder dette finurlige smykke, som byder de besøgende velkommen på udstillingen. Smykket kan bruges som vedhæng til en halskæde og er lavet af sølv, 14 karat guld, milliput, rav og opaler. Læg mærke til de små ædelsten lige inden for underbuksekanten. Foto: Søren Gylling
Den kunstneriske åre, hedder dette lille kunstværk, som Marie-Louise Kristensen beskriver som en af de transportenheder, der kan sende os ud på en opdagelsesrejse. På udstillingen kan man se både for- og bagsiden af flere af smykkeskulpturerne, fordi man kan kigge ind i montrerne fra flere sider. Foto: Søren Gylling
Helt klart et transportmiddel. Endda med Hello Kitty ombord, som det ses i spejlbilledet, og på vej ud på nye opdagelser. Igen en broche. Denne er er lavet af sølv, kobber, milliput, træ, gummi, glas og stål. Foto: Søren Gylling
VROooOOOM - Let's Race to the Top er titlen på denne broche. Den er fremstillet af sølv, milliput, plastik pg træ. Foto: Søren Gylling
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

KIF Kolding

Skuffet Ribe-Esbjerg-træner om dårlig halvleg: Vi glemte at hoppe på toget - vi har en kæmpe opgave

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce