Nye måder at vise medfølelse på: Coronakrisen er en bevægende tid for en garvet bedemand

Agerbæk/Varde: Hans Peter Nielsen, der er bedemand ved Puggaard Begravelse i Varde, har været bedemand i 16 år. Man skulle synes, at han har set det meste. Men coronakrisen har vist helt nye måder at vise medfølelse på, som bevæger selv en garvet bedemand.

- Vi oplever nogle stærke ting. Når vi kører med følget ned ad villavejen og ser, at naboerne står på fortovet ved deres postkasser. Når de ikke kan være i kirken og på kirkegården, så kan de være tilstede der og lægge blomster ud. Det er en gammel skik, og det virker fantastisk stærkt, siger Hans Peter Nielsen og fortsætter:

- Vi ser jo adskillige kreative tiltag. Jeg har oplevet, at folk cykler forbi kirken i det tidsrum, bisættelsen er - og når vi kommer ud, så holder de afstand og står i periferien. Det er noget, der virkelig rykker i os.

Bedemanden kan også se, hvordan venner og bekendte viser deres medfølelse på Facebook, tænder et lys på de sociale medier og skriver kondolencer. Og netop på grund af behovet for at vise deltagelse, anbefaler Hans Peter Nielsen og kollegerne de pårørende, at de stadig skriver tidspunktet for begravelse eller bisættelse i dødsannoncen, også selvom der kun må komme de allernærmeste i kirken. For uden et tidspunkt kan der ikke lægges blomster ud og skrives hilsner.

- Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke må samles mere end 10 personer. Det er jo ikke meget i Vestjylland. Sygehuset har også været nødt til at lukke ceremonirummet, hospice har lukket stillerummet, og på plejehjem må der jo ikke komme nogen ind, siger Hans Peter Nielsen.

I den situation har han og kollegerne fundet nye måder at køre afdøde ud på og synge ud på:

- På sygehuset må jeg komme ind og hente afdøde. Så kan det være, at de ti personer mødes udenfor. Så står de for eksempel på fortovet et sted, de har aftalt, og så parkerer jeg og åbner rustvognen, så de kan lægge en blomst på kisten. Det er faktisk vanskeligt i den her tid, siger Hans Peter Nielsen og fortsætter:

- Jeg har lært et ord af at være bedemand, der hedder deltagelse, og det er et ord, der dækker over virkelig mange forskellige former for deltagelse, men den slags deltagelse, der går ud på at møde op og give håndtryk og kram og knus, det er ikke muligt.

Kirkerne er ikke omfattet af forbuddet om at forsamles mere end ti mennesker. Men det er stærkt begrænset, hvor mange der må være i de lokale kirker. Maksimalt en per fire kvadratmeter kirkeskib, ofte færre, og det giver en begrænsning under 20 personer i rigtig mange af vores lokale kirker, hvilket giver pårørende fire valgmuligheder, når der skal planlægges begravelse eller bisættelse.

- Man kan bruge sin lokale kirke med det antal, der så må være med i kirken. Eller man kan vælge mellem tre nye muligheder, siger Hans Peter Nielsen.

Man kan vælge nabokirken, hvis der kan være flere. Man kan holde en midlertidig ceremoni, hvor kun de allernærmeste overværer, at præsten laver jordpåkastelse, og så kan man holde mindegudstjeneste og urnenedsættelsen senere, måske først når det her er drevet over. Eller man kan køre afdøde direkte til krematoriet og senere lave en bisættelse med urnen i kirken.

Hvad vælger de pårørende?

- Det er så forskelligt. Men jeg tænker, at det kan være vanskeligt at udsætte det. Især nu, hvor det kan blive helt til september.

- Men hvis vi får nogen, der er døde af corona - det har vi ikke haft i Varde Kommune, hvad vi ved af - så må man gå ud fra, at familien også er syg eller i karantæne, og så vil der ske en udsættelse.

Hvis man dør med corona, skal man så brændes straks?

- Nej. Virus er en fysisk ting, der smitter fra det ene menneskes lunger til det andet eller ved berøring. Kister smitter ikke.

- Vi har fået en god vejledning, og vi har fået at vide, at fordi vi har styr på det i Danmark, så vil mennesker, der dør af corona, dø på sygehuset. Så bliver det min opgave som bedemand at levere en tom kiste og vente udenfor, og så kommer kisten ud desinficeret og lukket. Så får jeg ikke afdøde at se, for det kræver professionelle og værnemidler.

Hvordan oplever du, at de pårørende reagerer på corona-restriktionerne?

- Jeg oplever egentlig, at folk kigger ned i bordet og accepterer det. Vi tør jo ikke at trodse det. Vi er jo bange for at få corona allesammen. Det er jo helt vildt, hvordan hele Danmarks adfærd har ændret sig - hvor jeg har givet tusindvis af håndtryk, så har jeg ikke givet ét de seneste tre uger.

- Jeg oplever, at vi accepterer de nye vilkår.

Hvordan gør I ude i hjemmene?

- Vi opfordrer faktisk til at klare en del på telefon, måske med video. Inde på vores kontor har vi indrettet med plexiglas hen over bordet imellem bedemanden og de pårørende. Den plade minder os også om ikke lade ting gå fra hånd til hånd og at spritte af. Det kan være nødvendigt at mødes i folks hjem, men så prøver vi kun at være en eller to med mig i rummet.

- Nu hvor det bliver forår, kan flere ting også ske ude. For eksempel når vi synger den afdøde ud fra kapellet, så kan vi stå uden for kapellet med åben dør ind, for kapellerne er tit meget små rum.

- Og det er dejligt at stå ude i solen. Jeg har oplevet det et par gange, og det virker stærkt, at man kan gøre på en ny måde.