Annonce
Esbjerg

Nyt drama i S: Midlertidig gruppeformand siger stop efter kun en uge

Den socialdemokratiske gruppe i Esbjerg Byråd har 11 mandater - samme antal som borgmesterpartiet Venstre - i det 31 mandater store Esbjerg Byråd: Arkivfoto: Heidi Bjerre-Christensen.
Den politiske veteran i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Esbjerg, Connie Geissler, der var konstitueret gruppeformand efter Søren Heide Lambertsens afsked i utide, fik endnu kortere tid på posten. Hun sagde stop på et gruppemøde onsdag aften efter blot en god uge.

Esbjerg Kommune: Dramaet og den interne ballade i den socialdemokratiske byrådsgruppe vil tilsyneladende ingen ende tage. Nu har den konstituerede gruppeformand, gruppens næstformand og mødeleder Connie Geissler, også fået nok og smidt alle lederposter fra sig ovenpå et kaotisk gruppemøde på Esbjerg Rådhus onsdag aften.

Forhistorien er kort fortalt den, at den hidtidige gruppeformand, Søren Heide Lambertsen, der tiltrådte ved indgangen til den nye byrådsperiode, tirsdag i sidste uge sagde farvel og tak som gruppeformand efter to år med indbyrdes ævl og kævl og voldsom kritik af blandt andet partiets deltagelse i to budgetforlig med hårde besparelser på de svageste borgere. Derefter blev gruppens næstformand og mødeleder, den tidligere sektorformand for FOA, Connie Geissler, konstitueret, men det holdt altså kun godt en uge, inden også hun fik nok.

Ifølge avisens oplysninger er den næste mand - man fristes til at tilføje "på rampen" - Jørgen Ahlquist, Ribe, der på gruppemødet onsdag blev valgt som midlertidig gruppeformand.

Annonce

Sagen kort

  • Tirsdag i sidste uge meddelte Søren Heide Lambertsen, der siden 1. januar 2018 har været formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, at han stopper på posten. Som årsag angav han blandt andet "en del diskussioner i den socialdemokratiske byrådsgruppe" i forbindelse med selve budgetforliget og processen op til den endelige vedtagelse.
  • Det var en henvisning til, at der opstod voldsom ballade, da byrådsgruppens tre forhandlere midtvejs i budgetforhandlingerne i oktober forelagde de foreløbige resultater for gruppen og herefter - med det svagest mulige mandat på 6-5 (i de seks skal også indregnes de tre forhandlere) - valgte at fortsætte forhandlingerne, selv om også partiets Fællesledelse udtalte kritik og frarådede at indgå budgetforlig med den borgerlige fløj. Derudover skabte det endelige forlig vrede, fordi det indeholder store besparelser på nogle af de svageste borgergrupper.
  • De indbyrdes, løbende konflikter i gruppen kan dog spores tilbage til konstitueringen, hvor en række veteraner i gruppen følte sig forbigået og ikke fik de poster, de følte sig berettiget til.
  • Efter Søren Heide Lambertsens afgang blev gruppens næstformand, Connie Geissler, konstitueret gruppeformand.

Så var det nok

Hele baggrunden for Connie Geisslers pludselige afgang er tilsyneladende, at et eller flere medlemmer af byrådsgruppen på mødet onsdag forsøgte at bypasse den proces, der er sat i gang mellem partikontoret i København - noget, som Connie Geissler har konstrueret og ageret mellemmand for. I henhold til dén plan var det meningen, at gruppen først skulle have akut hjælp fra centralt hold til at få luftet ud og komme videre i et tåleligt arbejdsmiljø, hvorefter man på møder i januar kunne henholdsvis indgå samarbejdsaftaler og dernæst sætte sig ned og vælge gruppeformand i skøn forening.

Den model blev sønderskudt på onsdagens gruppemøde, hvor også Socialdemokratiets formand for Fællesledelsen, som er den organisatoriske arbejdsgiver for byrådsgruppen og bindeled til baglandet, deltog.

Fællesledelsen havde i første runde leveret opbakning til Connie Geissler og partikontorets plan, men ifølge avisens oplysninger kneb det gevaldigt med at holde kursen, da et eller flere gruppemedlemmer insisterede på at vælge ny, permanent gruppeformand omgående.

Det fik Connie Geissler til prompte at træde tilbage både som konstitueret gruppeformand og næstformand og mødeleder, ligesom hun henviste til, at valg af gruppeformand for det første ikke stod på dagsordenen, så alle gruppemedlemmer havde haft lejlighed til at orientere sig i spørgsmålet på forhånd, for det andet, at et gruppeformandsvalg på nuværende tidspunkt ikke var i overensstemmelse med den plan, der var lagt.

To manglede

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger manglede på gruppemødet to medlemmer af byrådsgruppen - begge tidligere gruppeformænd; Den seneste, nemlig Søren Heide Lambertsen, samt den forrige gruppeformand og spidskandidat gennem flere valg, John Snedker. De to havde dog lovligt forfald til mødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce