Annonce
Esbjerg

Nyt studie viser fordelene ved at blive: Men det vil kræve en voldsom indsats at holde de unge i Esbjerg

Der er mange fordele forbundet med at blive boende i sin fødeby, viser ny forskning. Alligevel vælger mange Esbjerg fra, når de skal studere. Og det kommer til at kræve en stor indsats, hvis man vil ændre på det, mener forsker fra Syddansk Universitet. Arkivfoto: Soffi C. Larsen
I årevis har Esbjerg haft svært ved at holde på ungdommen, der i stor stil vælger Aarhus, Odense og København frem for fødebyen. Men nu viser ny forskning, at det kan være en fordel at blive. Det kræver dog en langsigtet og ihærdig indsats fra lokalområdet at få de unge til at indse det. Flotte ord og fyrtårnsprojekter gør det ikke alene.

Esbjerg: "Der er så kedeligt." "Man kan da ikke være ung i Esbjerg."

At blive i sin fødeby er ofte forbundet med et hav af fordomme, og mange unge vælger at flytte til større byer, når de skal til at uddanne og realisere sig selv.

Netop det har man kunnet mærke i Esbjerg, hvor man igennem de seneste mange år har haft særdeles svært ved at fastholde de yngre generationer, der i stedet vælger København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Annonce

Jagten på storbyliv, prestige og fællesskabet med vennerne får mange til at rejse ud for at opleve ungdomslivet, men nu viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, at der rent faktisk er mange fordele forbundet med at blive i sin fødeby.

Storbyernes monopol

Og disse fordele er ikke helt uden betydning. Både etableringen af professionelle netværk, adgangen til jobmarkedet og boligsituationen bliver lettere, når man bliver boende i fødebyen. Ligeledes er der nogle klare fordele socialt og i forhold til foreningslivet.

Men alligevel vælger mange unge esbjergensere at flytte. Og det kan der være mange grunde til, mener Eva Mærsk, ph.d.-studerende i sociologi ved Syddansk Universitet i Esbjerg, der står bag forskningen.

- Esbjerg har ikke ry for at være den bedste by for ungdommen. De unge har igen og igen hørt, at de skal flytte væk, hvis de vil have sig den rigtige uddannelse eller opleve ”rigtigt” ungdomsliv, som storbyer som København og Aarhus nærmest har monopol på at have. Esbjerg har simpelthen ikke ry for at have et stærkt kulturliv, diversitet og et foreningsliv, der kan holde på de unge, siger hun.

Annonce

Bygget som industriby

Men ligger det hele så bare i de unges opfattelse, og er Esbjerg i virkeligheden bedre end sit rygte?

Eller er det helt rimeligt at se Esbjerg som en industriby, der er tappet for ungdoms- og kulturliv?

Sandheden er nok et sted midt imellem, hvis man spørger Eva Mærsk.

- Esbjerg er helt klart bygget med industri og ikke ungdomsliv for øje. Det kan der slet ikke være tvivl om. Men mulighederne er her. Gennem de seneste år er Esbjerg i langt højere grad kommet på kortet som studieby. Men bare fordi byen har flere uddannelser, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er en god og attraktiv by at være studerende eller ung i, siger Eva Mærsk, der mener, at 1000 kroners-spørgsmålet er, hvordan man får de unge til at blive i stedet for at tage væk.


Der er sat mange kræfter i spil og hatten af for det. Men flotte ord, fyrtårnsprojekter og en ny brandingstrategi gør det ikke alene.

Eva Mærsk, ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet


- Det kræver mange penge og investeringer, der helt klart og tydeligt peger imod at gøre byen mere interessant for de unge. Både i Odense og Aalborg har man formået at vende det hele på hovedet og gå fra at være industriby til at være et godt sted at blive boende. Og det er den vej, Esbjerg skal gå. Men det kommer til at tage lang tid, siger hun.

Annonce

Reelle investeringer på bordet

Spørgsmålet om hvordan man får de unge borgere til at blive i Esbjerg er bestemt ikke nyt, og i løbet af de sidste ti år har kommunen lagt mange kræfter i at få bugt med problematikken.

Flere planer for at hæve antallet af studerende i byen er sat i søen. I begyndelsen af sidste årti lød målet, at der skulle være 10.000 studerende i Esbjerg i 2025. På vej imod målet har man iværksat adskillige projekter, som blandt andet opførsel af studieboligerne i A Place To og det ambitiøse Fyrtårnsprojekt, der skal skabe unikke rammer for studerende i Esbjerg.

Sideløbende har man desuden med både erhvervsplaymakere, brandingeksperter og etablering af både en ungdomsfond og Education Esbjerg forsøgt at ændre fortællingen om byen som et sted, de unge flytter væk fra. Men umiddelbart har endnu intet for alvor virket.

- Der er sat mange kræfter i spil og hatten af for det. Men flotte ord, fyrtårnsprojekter og en ny brandingstrategi gør det ikke alene. Det skal følges op af reelle investeringer i kulturen og det ungdomsliv, som de unge søger efter. I stedet for at fortælle, hvor dejlig Esbjerg er, burde man i stedet forsøge at gøre Esbjerg til et bedre sted at være, siger Eva Mærsk.

Annonce

Grønne byrum og studie-caféer

Mandag kunne JydskeVestkysten dog fortælle en glædelig nyhed. En ny undersøgelse viser nemlig, at Esbjerg stormer frem, når det kommer til de studerendes vurdering af landets studiebyer. Sidste år blev Esbjerg bedømt til at være den 16. bedste studieby, men i år er man hoppet helt frem på en 7. plads.

Men selv om resultatet er en klar forbedring, så imponerer det langt fra Eva Mærsk, der ikke vil tillægge undersøgelsen alt for meget værdi.

- Esbjerg burde jo ligge i top fem, og man er vel egentlig bare gået fra at ligge helt bagest i feltet til at være middelmådig. Der er stadigvæk meget lang vej igen. Jeg synes, det er positivt, at Esbjerg bevæger sig i den rigtige retning, men jeg synes man skal være påpasselig med at drage konklusioner på den baggrund. Initiativerne kan sådan set være fine nok, og det er for eksempel positivt, at man vil tiltrække nye uddannelser. Men hvis man vil gøre en forskel i det lange løb, så handler det om, at man skal gøre Esbjerg til et godt sted at være for unge, siger Eva Mærsk, der godt vil nævne konkrete eksempler.

- Det handler om grønne byrum, studie-caféer, så man ikke skal sidde på sit lille kollegieværelse og lave sine opgaver, kulturliv, foreningsliv og alt, hvad der hører til et godt ungdomsliv - måske endda et havnebad, siger hun.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Arkæologer har gjort fund i superliga-klassen: Stormandshus fra bronzealderen er dukket op på Als

Sønderborg For abonnenter

Politibetjent tiltalt for at misbruge sin stilling: - Han ville ikke lade mig slippe, før jeg ændrede min forklaring

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Esbjerg

Mand slog 18-årig i hovedet med baseballbat midt på gågaden: Politiet indledte intensiv jagt

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Sønderborg

Stort drama ved gylletank: Mand var kortvarigt bevidstløs

Kolding For abonnenter

Dagen efter at udviklingshæmmet dreng blev glemt og efterladt alene i SFO: Ni-årig infantil autist løb væk, uden at personalet opdagede det

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Erhverv

Stor virksomhed med 130 medarbejdere i Kolding er solgt til rival for milliarder

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

EfB

EfB siger farvel til otte spillere

Navne For abonnenter

I mange år mærkede tidligere folketingsmedlem ikke efter, når kroppen sagde fra: Nu har Marlene og familien sat forbruget kraftigt ned og taget en stor beslutning

Esbjerg

Alt var tilladt - se vild billedserie og video fra folkeskolernes sidste skoledag: De unge gav den gas i Gryden

Annonce