Annonce
Sydjylland

På trods af høj selvmordsrate i landsdelen: Forening for efterladte har ingen lokalkreds i Syd- og Sønderjylland

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har ingen lokalkreds i Syd- og Sønderjylland. I efteråret har der været afholdt nogle arrangementer i Fredericia, mens der mangler ildsjæle i Sønderjylland og Esbjerg. Foto: Johan Gadegaard/Scanpix

Region Syddanmark er den del af landet, hvor der i 2016 blev begået næstflest selvmord. Men i Syd- og Sønderjylland mangler Landsforeningen for efterladte efter selvmord ildsjæle til at hjælpe med det frivillige arbejde. Som et af de få steder i landet har foreningen derfor ingen lokalkreds i landsdelen.

Efterladte: 132 personer i Region Syddanmark gjorde i 2016 en ende på sit eget liv. Året er det seneste, som Center for Selvmordsforskning har tal for, og dengang var Region Syddanmark den del af landet, hvor der blev begået næstflest selvmord.

I Region Hovedstaden blev der begået 168, men holdes antallet af selvmord op mod de regionale befolkningstal, så er Region Sjælland den region, hvor der blev begået flest selvmord per indbygger. Også opgjort med denne metode indtager Syddanmark en andenplads i statistikken.

Men på trods af at området ligger højt i antallet af selvmord, så har en af landets frivillige foreninger for efterladte ingen lokalafdeling i Syd- og Sønderjylland. Landsforeningen for efterladte efter selvmord har eksisteret siden 2002 og har i dag lokalkredse på Sjælland, Fyn, i Vestjylland (Thy), Nordjylland samt Midtjylland/Aarhus - men altså ikke i Syd- og Sønderjylland.

- Vi har det jo skidt med, at der er et stort geografisk område, hvor vi ikke har en lokalkreds. Men vi kan ikke ansætte folk til at arbejde for os, så vi har det på den anden side også godt med, at vi gør det, vi kan. Men vi vil gerne have noget arbejde i gang dernede, siger Hanne Tang, kasserer og medlem af foreningens bestyrelse.

Annonce

Fakta om selvmord


  • I år 2016 var der i alt 568 personer, der begik selvmord i Danmark. I Region Syddanmark blev der begået 132 selvmord - det er næstflest på landsplan.
  • Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-04. Når du ringer til Livslinien, er du anonym. Rådgiveren præsenterer sig ved fornavn.
  • Hver dag er der i gennemsnit to danskere, som begår selvmord. I gennemsnit forsøger cirka 20 personer at begå selvmord dagligt.
  • Selvmord som dødsårsag er tre gange så stor som trafikulykker i Danmark.
  • Der er flere mænd end kvinder, der begår selvmord, men der er flere kvinder end mænd, som forsøger at begå selvmord.
  • Siden 1970 har hængning og forgiftning i nævnt rækkefølge været de to mest foretrukne metoder.

Kilder: Selvmordsforskning.dk & Livslinien

Nye tilbud i Fredericia

Foreningen består af frivillige, som selv har oplevet at miste til selvmord. De har flere gange holdt møder i både Esbjerg og Sønderjylland med henblik på efterfølgende at få flere arrangementer i området, men ifølge Hanne Tang mangler der en frivillig ildsjæl i området.

- Det er svært at sige noget om årsagen, men de mennesker, som kommer til vores møder, er ofte lidt ramte og har måske ikke energi og overskud til at gå i gang med frivilligt arbejde, siger hun.

I maj holdt foreningen sit årlige frivilligseminar, og det førte til, at der efter sommerferien kom gang i flere arrangementer i Næstved, på Bornholm og i Fredericia. Hanne Tang peger derfor på Fredericia som den nærmeste by, hvis man i Syd- og Sønderjylland har lyst til at mødes med andre efterladte efter selvmord, da der her bliver arrangeret flere såkaldte Walk & Talks.

Sønderborg er næste mål

Foreningen har flere gange forsøgt at få sat skub i sit syd- og sønderjyske arbejde. For fire år siden var der temamøde i Esbjerg, hvorefter foreningen også arrangerede et opfølgende møde. Men her var der for få fremmødte til at få sat gang i mere faste, lokale arrangementer.

Også I Haderslev har der tidligere været et samarbejde. I en årrække havde foreningen en aftale med en præst om, at der hvert år blev holdt en gudstjeneste i Haderslev Domkirke i forbindelse med den 10. september, verdensdagen for forebyggelse af selvmord.

- Vi vil gerne forsøge noget længere sydpå, for vi har aldrig rigtig været nede omkring Sønderborg. Det må blive vores næste tiltag i området, siger Hanne Tang.

Selv er hun fra Thy, hvor hun er formand for lokalkredsen. Hun mener, at den hjælp, som foreningen kan tilbyde, bedst ydes lokalt, hvor efterladte kan møde andre mennesker, der har haft lignende oplevelser med selvmord.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce