Annonce
Varde

Pædagogen Jeppe sætter 200.000 kroner på højkant hjemme i haven: Konen bakker op om at invitere kendte popnavne på gården

Her ægteparret Jeppe Uhre og Nava Lønborg Nielsen. Det er nærmest dansk bondegårdsidyl i haven, der lægger græs til danske popnavne. Foto: Morten Nielsen
Det er en interesse for musikfestivaler, der driver Jeppe Uhre fra Næsbjerg. Derfor skaber han nu for andet år sin egen lille festival.

Næsbjerg: Det er nærmest bondegårdsidyl i området Skonager ved Næsbjerg øst for Varde. Men lørdag 11. juni blander lyden af fuglekvidder sig med popmusik. Og det er ikke bare en havefest, der finder sted på adressen Skonagervej 10. Det er en lille, men langt fra uambitiøs festival.

Det er andet år, der er såkaldt Skonager Festival, som er arrangeret af 38-årige Jeppe Uhre. Han er gift med Nava Lønborg Nielsen, og de bor begge et stykke fra offentlig vej på den gård i Skonager, der skal danne rammen om festivalen.

Faktisk var den første udgave af Skonager Festivalen sidste år, hvor der kom 170 gæster. Det var blandt andre med gruppen Ibens og Tue West med band.

Annonce

- Det gav et underskud på 30.000 kroner, siger Jeppe Uhre.

Det har ikke tilbageholdt ham fra at gentage begivenheden, og i år er festivalen en del mere ambitiøs.

- Jeg har udgifter på 200.000 kroner, siger Jeppe Uhre.

Her går alene de cirka 120.000 kroner til at betale musikken.

130 billetter er solgt

Dog er Jeppe Uhre optimist, for allerede nu er de første cirka 130 billetter solgt.

- Der i hvert fald plads til 500, siger Jeppe Uhre og kigger ud på den rummelige have ved stuehuset.

I år er der hele to scener og syv navne - nogle særdeles godt kendte fra den danske rockscene. Johnny Deluxe er hovednavn og kan nok lyde lidt som et levn fra fortiden.

- Men faktisk spiller Johnny Deluxe på gymnasier, siger Jeppe Uhre, der vurderer, at Johnny Deluxe rent faktisk appellerer til et yngre publikum.

Desuden kommer Tue West tilbage til Skonager.

- Tue West har selv kontaktet os og spurgt, om han skulle give koncert igen, siger Jeppe Uhre.

Souvenirs (Jeg hader Susanne) og J. Tex & the Volunteers spiller også på den store scene.

Annonce

Lille scene

På den lille scene er det også et gensyn med Tom Donnovan, der var med i 2021. Her spiller også Lasse Storm og Joakim Lykke.

Det er ambitiøst med to scener, men Jeppe Uhre vil gerne lave en god festival.

Der kommer mad fra grillen i Nordenskov, hvor Skonager Festivalen har indgået en aftale. Der er også sponsorer.

- Mange naboer kommer og hjælper, siger Jeppe Uhre.

Der kommer i år navne som Johnny Deluxe, Souvenirs og Tue West. Det er en ambitiøs festival, som Jeppe Uhre og Nava Lønborg Nielsen anvender den rummelige have til. Foto: Morten Nielsen

Til daglig arbejder han som pædagog på Ribelund i Ribe. Konen Nava er også pædagog, hun har dog barselsorlov. Der var nemlig familieforøgelse i Skonager for tre måneder siden.

Jeppe Uhre har selv spillet en smule guitar, men interessen for festivaler er egentlig kommet som festivalgænger.

Festivalen begynder lørdag 11. juni klokken 13.00 og slutter noget før midnat. Klokken 21.00 går Johnny Deluxe på scenen og afslutter Skonager Festivalen 2022.

Allerede dagen før begynder festivalen reelt, for da ankommer campister. Det er nemlig en festival med overnatning, selv om Skonager Festivalen ikke er særlig stor.

Tue West har selv kontaktet os og spurgt, om han måtte komme igen.

Jeppe Uhre, Skonager Festivalen
Annonce
Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce