Annonce
EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Elias Sørensen kan spille alle de tre forreste pladser, så der bliver øget konkurrence for Patrick Schmidt og de øvrige i EfB-angrebet. Foto: Ole Nielsen.
Elias Sørensen fik aldrig sit gennembrud i den engelske Premier League-klub Newcastle, og nu skriver han så under på en lang kontrakt med EfB.

EfB henter forstærkning til angrebet.

Ifølge avisens oplysninger skriver klubben en af de nærmeste dage en fireårig kontrakt med den 21-årige Elias Sørensen, der ellers havde kontrakt med den engelske Premier League-klub Newcastle frem til sommeren 2022.

Ny målmand på vej

EfB får ifølge avisens oplysninger endnu en spiller fra Barnsley i næste uge, og så kommer der en dansk målmand til prøvetræning.

Elias Sørensen blev regnet som et af dansk fodbolds helt store talenter, da han allerede som 16-årig skrev under på en kontrakt med Newcastle – han er vokset op på Lolland, men tog tidligt til HB Køge, hvor en af Newcastles talentspejdere fandt ham. Han nåede som blot 16-årig af spille fem førsteholdskampe i HB Køge.

Annonce

Det lignede starten på en slags gennembrud for Elias Sørensen i Newcastle i 2018, da han scorede et hav af mål for klubbens U23-hold. Præstationer, der også fik den danske U21-landstræner Niels Frederiksen til at udtage den kun 19-årige angriber til turen til Mexico i januar 2019. Sørensen kvitterede ved at score i begge kampe mod mexicanerne.

I 2019 havde han så håbet, at han endelig skulle have chancen på klubbens bedste hold og forlængede sin kontrakt frem til sommeren 2022, men den nye træner, Steve Bruce, kiggede slet ikke danskerens vej. Klubben hentede i stedet to udenlandske angribere, og danske Sørensen måtte finde sig i at blive lejet ud – først til Blackpool og siden til Carlisle i de nedre engelske divisioner.

Fint ophold i Holland

Intet af de to lejemål blev en succes – snarere tværtimod, men heller ikke hjemme i Newcastle formåede han at spille sig på det bedste hold. Derfor blev han i oktober sidste år udlejet til den hollandske klub Almere City, der lå i toppen af den næstbedste række.

Her fik Elias Sørensen langt mere spilletid bortset fra en periode, da han sad ude med en skades akillessene. Det blev til 23 kampe og fem mål for Almere City, der længe spillede med om oprykningen til Æresdivisionen, men som endte som nummer fire.

Nu går turen så til Esbjerg for den 21-årige angriber, hvor han ifølge vores oplysninger bliver præsenteret i starten af næste uge.

Om Elias Sørensen er i spil allerede til kampen mod Helsingør på lørdag, er nok tvivlsomt – han spillede sin seneste kamp for Almere City 30. april mod Ajax II og scorede sit seneste mål i karrieren ugen forinden i en kamp mod De Graafschap.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Strunck var et af lyspunkterne

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fabrik må sige nej til ordrer på grund af mangel på faglærte: - To ledige job kan barbere fem procent af omsætningen

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

Aabenraa

Tag stod til udskiftning: Fund af skimmelsvamp på specialskole kan sætte skub i renovering

Annonce