Annonce
Kolding

Pedel kvæstet efter fald fra tag: Krisepsykologer hjælper elever og lærere

Det var mandag midt i skoletiden, at den tekniske serviceleder her på Kongsbjergskolen faldt ned fra taget i forbindelse med sit arbejde. Han ligger lige nu på sygehuset. Foto: Google Street View
Efter at en pedel på Kongsbjergskolen mandag faldt ned fra et tag under sit arbejde, er krisepsykologer med til at sørge for at hjælpe elever og ansatte.

Lunderskov: Krisepsykologer fra Kolding Kommune er klar til at hjælpe medarbejdere og elever på Kongsbjergskolen, efter at skolens pedel i mandags faldt ned fra et tag, mens han var i gang med sit arbejde.

Pedellen pådrog sig ved faldet fra skolens tag alvorlige kvæstelser og er fortsat indlagt på sygehuset. Hvordan ulykken skete, ønsker Kolding Kommunes skolechef, Karen Mortensen, ikke at udtale sig om.

Selv om der ifølge skolechefens oplysninger ikke var nogen af skolens elever til stede, da pedellen faldt ned fra taget, og ingen dermed overværede ulykken, kan det alligevel være en voldsom oplevelse for både elever og ansatte på skolen.

Karen Mortensen oplyser, at eleverne for eksempel oplevede, at der kom en ambulance til skolen, og derfor blev forældrene til skolens elever orienteret om, at en medarbejder var kommet til skade.

Annonce

Snak med eleverne

Desuden blev de krisepsykologer, der er ansat i kommunens PPR (pædagogisk psykologiske rådgivning, red.), også involveret i den beredskabsplan, som sættes i gang ved ulykker af den art.

Skolechefen oplyser, at krisepsykologerne sammen med skolelederen laver en plan for, hvordan alt vedrørende ulykken skal håndteret. Indsatsen har fokus på medarbejderne, der skal debriefes efter ulykken, og desuden klædes lærere og pædagoger på til, hvordan de snakker med eleverne om ulykken efterfølgende.

Hvordan ulykken kunne ske, ved man endnu ikke. Såvel medarbejdere fra kommunen og fra Arbejdstilsynet er involveret i at finde ud af, hvad årsagen til faldet var, ligesom der er en tæt dialog om, hvordan og hvornår der for eksempel må bestiges tage, hvordan man skal sikres, og hvordan instruktion skal foregå og følges. Karen Mortensen oplyser, at der fortsat holdes møder med Arbejdstilsynet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce