Annonce
Sønderborg

Pia Rosenbaum rettede Als Revyen til

Skuespiller Pia Rosenbaum har blandt andet medvirket i "Spillemand på en tagryg" på Fredericia teater. En rørende , morsom og livsbekræftende fortælling om en lille familie og et hårdt prøvet jødisk samfund i en lille russisk landsby. Nu har hun været i Augustenborg og instrueret amatør-skuespillerne i Als Revyen 2020. Arkivfoto
Als Revyen 2020 har netop haft en kompetent skuespiller på besøg for at få de sidste ting på plads. Der er et fint forsalg af billetter.

Augustenborg: Den dygtige skuespiller Pia Rosenbaum har været tre dage på Als, hvor hun med sin store erfaring på de skrå brædder har rettet Als Revyen 2020 til og vejledt den entusiastiske trup af amatør-skuespillere. Det har hun gjort fra fredag til søndag i Kultursalen i Augustenborg.

Det har været en oplevelse for holdet i Als Revyen, der har premiere torsdag den 12. marts, og der spilles frem til søndag den 15. marts i Kultursalen i Augustenborg-hallerne.

Interessen for at se Als Revyen er igen stor og af de cirka 1100 billetter, der er til rådighed, er der kun i omegnen af 300 billetter tilbage. Billetterne til fredag den 13. marts er revet væk, og der er kun få billetter tilbage til lørdag den 14. marts.

Peter Buhl fra Als Revyen oplyser, at der fortsat er ledige billetter til premieren den 12. marts og til familieforestillingen søndag den 15. marts. Billetter kan købes via billetsystemet - Place2Book. Det gælder både billetter med og uden spisning.

Lige til grænsen

Als Revyen vil på forhånd ikke røbe for meget, men de revyinteresserede sønderjyder kan se frem til en god og aktuel oplevelse. Revyens titel i år er nemlig "Lige til grænsen" naturligvis inspireret af 100 året for Genforeningen. Derfor vil blandt andet grænsepolitiske spørgsmål blive taget under kærlig behandling sammen med både lokale, nationale og måske internationale emner.

På scenen vil publikum kunne nikke genkendende til Dorthe Wiseman, Jeanett B. Meelby og Kasper Keller Petersen. Nye på holdet her i 2020 er Charlotte Skade Christensen, Mia Valentin Iwersen, Jens Peter Gammelgård og Páll Birgis Pálsson.

Kristina Asmussen Gude-Hansen er igen i år instruktør af Als Revyen. Hendes første opgave var Als Revyen 2019 med titlen "Med nye øjn'". Hun er kendt i amatørteater kredse og er opflasket med teater fra barnsben på Det Lille Teater i Gråsten. Kristina Asmussen Gude-Hansen har selv været på scenen og har medvirket mange gange i teaterstykker, hun har både instrueret børn og voksne og selv skrevet skuespil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce