Annonce
Aabenraa

Prøvede stand-up paddle for første gang: 64-årige Kirsten fik en ny hobby

Kirsten Heisel var for første gang på et stand-up padlebrædt - uden at falde i vandet. Hun regner med at købe sit eget brædt, så hun kan dyrke sin nye hobby. Foto: André Thorup
Aabenraa Kommune inviterede i samarbejde med DGI til prøvedag ved Sønderstrand i Aabenraa. Både kajak og stand-up paddle fik stor opmærksomhed på en dag, hvor stranden også bøde på Aabenraa Triathlon og beachvolley.
Annonce

Aabenraa: Godt nok var det første gang, at Kirsten Heisel stod på et stand-up padlebrædt. Men den 64-årige kvinde fra Mjøls i Rødekro var blevet overbevist godt og grundigt. Endda uden at falde i vandet.

- Det ender nok med at jeg køber mit eget brædt, lød det fra Kirsten Heisel, der endda har sin egen sø ved ejendommen derhjemme, så hun kan dyrke sin nye hobby.

Kirsten Heisel var én af dem, der søndag kiggede forbi Sønderstrand i Aabenraa for at stifte bekendtskab med to vandsportsaktiviteter, som Aabenraa Kommune i samarbejde med DGI havde inviteret til: kajak-roning og stand-up paddel.

Annonce

Pålandsvind er godt

Arrangementet var begunstiget af fantastisk vejr og pålandsvind. Især det sidste glædede instruktør Maja Lykke, for dermed var der ingen risiko for at deltagerne kunne drive til havs.


Det ender nok med at jeg køber mit eget brædt.

Kirsten Heisel, nybegynder på stand-up paddle


Og da det varme vejr havde lokket rigtig mange borgere til Sønderstrand på grund af Aabenraa Triathlon og beachvolley, herskede der travlhed hos både kajakkerne og stand-up paddle med lange køer.

Især børnene viste interesse for stand-up paddle. Men forældrene ville også gerne være med. Foto: André Thorup

- Vi har vel godt 200, der gerne vil prøve at sejle i kajak, fortæller instruktør Kim Jørgensen, fra SC Saxburg Bülderup. Mindretalsforeningen har startet sin egen kajak-afdeling. Midt inde i landet og langt fra havvand.

Hos stand-up paddel havde Maja Lykke travlt med at fordele redningsveste til de mange børn og voksne, der gerne ville prøve kræfter med sporten.

Annonce

Styrke og balance

- Det giver i hvert fald både styrke og god balance. Og mon ikke det også det giver lidt udholdenhed, hvis man fortsætter længe nok, lød det med et smil fra Kirsten Heisel.

Hun nyder at være på vandet - i naturen i det hele taget.

Det er en trend, som Chresten Krogh fra DGI outdoor også har registreret. Han er både visions- og idrætskonsulent for Bevæg dig for Livet, Danmarks største idrætssatsning nogensinde, hvor DGI og DIF har til mål at styrke folkesundheden. Og han har været med til at udvikle konceptet.

Annonce

Trenden vokser

Chresten Krogh har de seneste år oplevet, at trenden er voksende.

- Ved disse arrangementer, hvor folk lige kan prøve aktiviteten, er der rigtig stor søgning. Det overrasker mig ikke, at søgningen er så stor. For folk vil gerne ud på vandet, de søger mere og mere ud i naturen, ud i det åbne land, væk fra støj og larm. De søger derhen, hvor der er en naturnær aktivitet, hvor de kan få et fællesskab – men hvor de også kan finde roen, som man forbinder med stand-up paddle, forklarer han.

Maja Lykke er stand-up paddle instruktør. Hun underviser bl. a. også i yoga på SUP-board i Varnæs-Bovrup Idrætsforening. Foto: André Thorup

Både kajak og stand-up paddle giver deltagerne naturoplevelser, en også fællesskab og motion.

- Det nærmer sig mindfullness, det er det hele, som man ikke får i et fitness-center, hvor man er lukket inde i et lokale. Når man er på vandet, oplever man Danmark fra en anden vinkel – fra vand ind på land er der en anden perspektivering. Man møder sæler og marsvin og fugle, forklarer Chresten Krogh.

Annonce

Aldrig for sent

Samtidig er de to aktiviteter familievenlige, fordi de er uafhængige af alder, påpeger han og henviser til Kirsten Heisel som det ene eksempel.

- På kajak-holdet har vi en deltager på 88 år. Han startede i en alder af 82 år og havde aldrig siddet i en kajak før. Vi tilpasser undervisning og ture i forhold til ønsker og evner, forklarer Chresten Krogh.

Én ting er at mange gerne vil prøve at sejle kajak eller stå på SUP-board. En anden ting er, om de bliver grebet af sporten og så fortsætter i foreningslivet bagefter.

Nogen gør, siger Maja Lykke. For efter sidste års forsøge-dag på Sønderstrand blev der oprettet et hold stand-up padlere i Varnæs, hvor hun er instruktør og nu også underviser i yoga på SUP-board.

Det kræver lidt øvelse at komme op på et stand-up paddle board, når man prøver det første gang. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce