Annonce
Indland

Pride siger stop: Ikke plads til flere firmaer i parade

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er flere og flere kommercielle aktører, der ønsker at være en del af Copenhagen Pride.

Fra 25.000 til 75.000 kroner.

Sådan lyder prisen på adgangsbilletten for kommercielle aktører som firmaer og politiske partier, når de ønsker at gå med i Copenhagen Pride-paraden, der lørdag finder sted i København.

Og selv om de private aktørers donationer er helt centrale for, at festivalen for LGBT-personers rettigheder overhovedet kan finde sted, så har arrangørerne nået et loft.

Det fastslår Thomas Rasmussen, der er er kommunikationschef for Copenhagen Pride.

- Generelt har vi de seneste tre-fire år fået flere sponsorer, og vi oplever også en større interesse fra firmaer i forhold til at indgå samarbejder med Copenhagen Pride.

- Nu mener vi, at vi har nået et maks i forhold til kommercielle aktører, der går med i paraden. Vi vil gerne bevare en balance mellem menneskerettighedsgrupper og grupper, der omhandler LGBT+-personers rettigheder, siger Thomas Rasmussen.

Ifølge kommunikationschefen vil cirka en tredjedel af de 160 grupper, der i år går med til paraden fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen, have betalt for at være med.

- Omkostninger til sikkerhed, renhold og så videre gør, at vi gerne vil have de virksomheder, der går med i paraden, til at dække de omkostninger.

- Men vi oplever også en stigende interesse for at blive sponsor til Copenhagen Pride uden at gå med i paraden. Og dem har vi plads til flere af, siger Thomas Rasmussen.

Arrangørerne differentierer blandt andet prisen for at gå med i paraden efter virksomhedernes størrelse. Pengene er dog ikke det vigtigste, understreger kommunikationschefen.

- Helt grundlæggende kan man kun komme med som samarbejdspartner for Copenhagen Pride, hvis man tager mangfoldighed, ligestilling og LGBT+-agendaen seriøst som virksomhed.

- Hvis vi ikke føler, at vi kan stå på mål for virksomheden, vil vi ikke indgå et samarbejde. Og vi har før takket nej til tilbud fra for eksempel tobaksindustrien.

Ifølge Thomas Rasmussen er tobaksindustrien uønsket på grund af en "sundhedsdagsorden", uagtet om virksomheden rent faktisk gør meget for LGBT+-agendaen.

Der indgår altså også en moralsk vurdering af virksomhederne, anerkender kommunikationschefen. Alligevel er banker som for eksempel Danske Bank og Nordea, der har været involveret i sager om hvidvask, velkomne, fortæller Thomas Rasmussen.

- Det er et dilemma. Vi endte med i år at sige, at det fokus, man lægger på LGBT+ og inklusion i virksomheden, vægter højere end de anklager, der lige nu ligger om hvidvask.

Copenhagen Pride har i 2019 budgetteret med et overskud på cirka 200.000 kroner, der skal gå til at øge foreningens egenkapital.

Paraden starter lørdag klokken 13.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce