Annonce
Kolding

Røde Hanne bekender kulør efter 20 år i byrådet: Nu stiller hun op for Enhedslisten

Tidligere socialdemokrat Hanne Dam melder sig ind hos Enhedslisten. Ved sidste valg fik hun 405 personlige stemmer, mens Benny Dall fik 562, så hun trækker potentielt mange vælgere med sig længere over på venstrefløjen. Foto: Søren Gylling
Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, så 61-årige Hanne Dam må fortsætte som løsgænger resten af året. Men fra nytår 2022 satser hun på at få en stol i byrådet, der står Enhedslisten på.

Kolding: Enhedslistens enlige byrådsmedlem 65-årige Benny Dall får selskab af en særdeles erfaren politiker, når han om kort tid drager ud i valgkamp op til byrådsvalget 16. november.

Med sig har han nemlig 61-årige Hanne Dam, som efter næsten 20 år som medlem af Kolding Byråd og heraf langt, langt de fleste valgt for Socialdemokratiet, har meldt sig ind hos Enhedslisten.

"Røde Hanne", som mange kalder hende, bekender kulør efter knap to år som løsgænger i Kolding Byråd, hvor hun i 2019 følte sig tvunget til at forlade sit elskede parti, fordi hun ikke - som resten af sin gruppe - kunne stå inde de alt for store besparelser, som byrådets flertal efter hendes mening gennemførte på social-, misbrugs- og handicapområdet, som er hendes hjertebørn. Ikke mindst var hun tosset over besparelserne på de sociale væresteder.

Annonce

Siden er hun blevet kontaktet af alle byrådets partier - bortset fra Venstre - med tilbud om at stige med ombord hos dem. Men valget er altså faldet på Enhedslisten, fortæller hun.

- Enhedslisten er klar tale både nationalt og lokalt. Jeg kan også godt lide den flade struktur, og så har Enhedslisten nogle seje, stærke kvinder i spidsen, siger Hanne Dam med henvisning til Mai Villadsen og før hende Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen.

Fræk sag

Hanne Dam vil ikke gå ind i, hvorfor hun har fravalgt SF til fordel for EL.

- Jeg vil bare sige, at EL som mig går ind for, at vi skal lige have lidt mere retfærdighed i det her samfund. Uligheden er blevet større, mens S har siddet ved roret. Det er for voldsomt. Også på udlændingeområdet, mener hun.


Jeg vil gerne fortsætte det arbejde, jeg har været i gang med i 17 år. Jeg bliver nødt til at blive ved, ellers kan jeg ikke holde mig selv ud,

Hanne Dam, byrådspolitiker


Lokalt kan hun også lide Enhedslistens politik og "måde at fremture den på", som hun siger.

- Benny er en fræk sag, der lægger svesken på disken. Det kan jeg godt lide. Og jo, jeg skulle have stemt nej til lokalplanen for Marina City, ligesom Benny gjorde. Da jeg hørte hans argumenter, tænkte jeg, at han har jo ret. Jeg var bare ikke fagligt klædt på til at stemme imod, forklarer hun, som også som løsgænger hurtigt vristede sig fri af byrådets store aftale om at lukke Kolding Erhvervshavn, som siden smuldrede helt.

Annonce

Valgfest

Nu glæder hun sig til at komme ind i en velsmurt politisk organisation igen.

- Jeg er et flokdyr, og som løsgænger er det også et kæmpearbejde at sætte sig ind i alting selv, siger Hanne Dam, som faktisk har været i tvivl, om hun skulle opstille igen.

- Jeg ved godt, at det bliver op ad bakke. Men jeg vil gerne med til en valgfest, og jeg vil gerne fortsætte det arbejde, jeg har været i gang med i 17 år. Jeg bliver nødt til at blive ved, ellers kan jeg ikke holde mig selv ud, siger hun og nævner som eksempel, at hun ønsker at sikre, at der er  tilbud til alle dem, der gerne vil ændre deres liv.

Benny Dall ser frem til at få Hanne Dam på sit hold, omend hun må forsætte som løsgænger byrådsperioden ud. Enhedslisten tager nemlig ikke imod partihoppere.

- Jeg har altid været betaget af Hannes indignation. Hun bliver totalt rasende, når noget går ud over nogen, og det gode ved Hanne er, at hun bliver aldrig en rygklapper, siger han.

Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Sønderborg For abonnenter

Driftige restauratører køber central bygrund: - Unik mulighed til en god pris

Kolding For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor må man ikke køre ned ad lille vejstykke i bymidten?

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Varde For abonnenter

Brændt nedlagt skole solgt på tvangsauktion nummer to: Der kom langt højere bud denne gang

EfB

EfB hyrer ny assistenttræner

Annonce