Annonce
Esbjerg

Restaurant med sjovt navn er i 14 andre byer: Nu kommer den også til Esbjerg

Viborg er blandt de byer som allerede har spisestedet Kylling & Co. Nu åbner kæden også i Esbjerg i Torvegade.
Restaurantkonceptet Kylling & Co kommer til Esbjerg, hvor man åbner i Torvegade. Indehaveren lover at give esbjergenserne noget, de ikke før har prøvet.

Esbjerg: Så kom turen også til Esbjerg. I 14 andre byer i Danmark har kæden vist sig levedygtig, og nu åbner Kylling & Co. også i Esbjerg, nærmere bestemt i Torvegade 38 ved siden af delikatesseforretningen Osteklokken.

Bag Kylling & Co. i Esbjerg står Rene Larsen. Han driver i forvejen efter en franchisemodel forretningerne Varde og Ringkøbing, og med tiden er det blevet naturligt for ham også at udvide til Esbjerg.

- Mange af mine kunder i Varde kommer fra Esbjerg, og rigtig mange af dem har efterspurgt en Kylling & Co. i Esbjerg, siger indehaveren, der ejer det sammen med sin kone Leilani Amoroso Larsen og fortsætter:

Annonce

- Desuden er Esbjerg jo landets femtestørste by sammenholdt med, at selvom jeg synes, at der allerede i dag er mange gode spisesteder i Esbjerg, så er der altså ikke rigtigt noget af det, vi kan tilbyde.

Startede for ti år siden

Kylling & Co., der er ejet af selskabet Step Concept ApS i Herning, åbnede sin første restaurant for lidt mere end ti år siden.

Ejerne garanterer sine gæster et bredt, dagligt udvalg af lækre salater og spændende specialiteter fra hele verden. Faktisk er indehaveren af den nye Esbjerg-restaurant tæt på at lægge hovedet på blokken i sin påstand om, at kæden har noget, der ligner Danmarks største salatbar med 50-60 forskellige ting at vælge imellem.

- Vores koncept er, at det ikke er de samme ting, der kører i salatbaren. Vi har stor udskiftning. Og vi laver alt fra bunden. Vi hakker selv, vi laver selv coleslaw, vi laver selv tzatziki, vi laver selv flødekartofler, og vi langtidssteger vores kyllinger, fortæller han.

Indehaveren fremhæver også, at man lægger vægt på at være et sundere alternativ til den mere traditionelle fastfood, også fordi kæden tror på, at man godt kan lave fastfood uden at gå på kompromis med god smag eller god kvalitet.

- Vi behandler vores råvarer med kærlighed, og vi forbereder selv vores grøntsager flere gange om dagen, hver dag, så vi ved, vi kan stå inde for det, vi serverer, og at man som kunde får den bedste oplevelse, hver gang, lover Rene Larsen.

Kylling & Co. slår sig desuden op på, at kædens brød fremstilles efter specialopskrifter, der giver sandwich en fyldig krumme og sprøde skorpe. Sidst men ikke mindst oplyser kæden, at deres spydstegte kyllinger er ruget, klækket og opdrættet i Danmark.

- Vi steger dem i de bedste rotisseriovne, hvilket kombineret med vores helt specielle krydderiblanding, sikrer en saftig og velsmagende salmonellafri kylling, hedder det.

Kylling & Co. forventer at være klar til åbning i Esbjerg den 1. november.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Efter 44 år er det slut: Ikonisk modebutik i Esbjerg lukker

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Camilla fortæller åbent om sin fødselsdepression: - Efter fire ufrivillige aborter føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig at være ked af det

Tønder For abonnenter

Ny plan om nærhospitaler bringer ikke meget nyt til Tønder: Ændringen er mest af alt et navneskift, mener regionsrådspolitiker

Tønder For abonnenter

Bademester er sat i spidsen for stort idrætscenter efter uro: Hun ønsker ro for medarbejderne

Trekantområdet

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

EfB

EfB-podcast: Nogle gange er Mads Larsen 1. divisions bedste, andre gange er han ikke god nok til danmarksserien

Aabenraa For abonnenter

Padborg Park efter dødsulykke: - Vi er alle meget berørte

Esbjerg

Kunstmuseum gør klar til ny håbeperiode

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Sydbank øger sit overskud og skal vinke farvel til færre penge end sidste år

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Esbjerg

Præstegårdsskolen får påbud fra Staten: Karaktererne ligger blandt landets laveste

Sønderjylland For abonnenter

Efter 10 måneders renovering: Se billederne af den nye Slotskro

Haderslev

Kræftramte Ayias forældre har samlet knap 44.000 kroner ind til sygeplejerskerne: - Vi er rørte og taknemmelige

Annonce