Annonce
Danmark

Kronik fra regeringen: Retten til tidlig pension er en kamp for retfærdighed

Illustration: Gert Ejton


Det danske velfærdssamfund har skabt et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den tillid og det fællesskab, vi har i Danmark på tværs af indkomst og generationer, er helt enestående. Det skal vi værne om og styrke. Derfor skal vi også gribe ind, når vi ser uretfærdigheder. Vi er helt enige i, at danskerne som hovedregel skal arbejde længere, når vi lever længere – altså princippet i Velfærdsaftalen fra 2006. Men det er ikke alle, der kan knokle helt til pensionsalderen. De, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, fortjener at kunne trække sig tilbage, før de er slidt helt ned.

Mette Frederiksen, statsminister. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Regeringens opbakning til Velfærdsaftalen byggede blandt andet på muligheden for at gå på efterløn. Men siden vi indgik aftalen, er efterlønnen blevet kraftigt forringet. Det har skabt uretfærdigheder, som vi har et ansvar for at gøre noget ved.

Derfor vil vi tirsdag præsentere en ret til tidlig pension, som vi lovede danskerne forud for folketingsvalget sidste år.

Annonce

Coronakrisen har udskudt fremlæggelsen, men bestemt ikke behovet. Mange har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at definere en retfærdig rettighed ud fra objektive kriterier. Det forslag, regeringen præsenterer viser, at det kan lade sig gøre.

Det er uretfærdigt, at de, der har arbejdet, siden de var helt unge, skal blive på arbejdsmarkedet lige så længe som de, der måske først er begyndt at arbejde langt oppe i 20’erne.

De, der er startet tidligt, har tilmed ofte job, der er fysisk hårde. Mange år værker og sætter sig i ryggen, knæet og skuldrene.

Nicolai Wammen

Det gælder blandt andet for dem, som i en ung alder er startet på landets byggepladser, og dem, der år efter år har ydet omsorg for de udsatte og ældre.

Næsten hver tredje ufaglærte eller faglærte mellem 55 og 64 år er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Ifølge en undersøgelse fra Fødevareforbundet NNF tager halvdelen af medlemmerne smertestillende piller eller søger læge for at kunne gå på arbejde. Samme tendens oplever man i fagforeningen 3F. Dertil kommer, at faglærte og ufaglærte i gennemsnit lever kortere og derfor har færre år på pension.

Ufaglærte mænd, der er fyldt 61 år – og var på arbejdsmarkedet to år før - lever i gennemsnit tre år kortere end mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er forskellen knap 2 ½ år.

Morten Bødskov
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Faglærte mænd lever to år kortere og kvinder næsten 1 ½ år kortere end mænd henholdsvis kvinder med en lang videregående uddannelse.

I dag kan man med seniorpensionen få hjælp til at trække sig tidligt tilbage, hvis arbejdsevnen er helt nede på 15 timer om ugen.  Det skal man gennem en længere visitationsproces for at få fastslået. Den ordning fejler ikke noget i sig selv, men den kan ikke stå alene.

Der er også brug for en egentlig rettighed for dem, der er begyndt at arbejde tidligt og har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Det er vigtigt for os, at en tidlig pension netop er en rettighed. Vi fremlægger en model, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurdering.

Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få. Det er også et udtryk for respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at finansiere, at andre har fået en lang uddannelse.

De udfører desuden funktioner, som alt for ofte bliver taget for givet. Her i coronatiden blev vi mindet om, hvor vigtige de er. Mange af dem blev på arbejde, mens andre var sendt hjem.


Det er vigtigt for os, at en tidlig pension netop er en rettighed. Vi fremlægger en model, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurdering.Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få. Det er også et udtryk for respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at finansiere, at andre har fået en lang uddannelse.


Vi vil give dem, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, mulighed for at trække sig tilbage tidligere og få flere år på pension. Og det tror vi egentlig også, at både danskerne og resten af Folketinget kan se nødvendigheden af.

Vi har i løbet af det første år i regering gang på gang set det brede samarbejde i Folketinget levere løsninger til danskerne - både før, under og efter coronakrisen. Og det er vores håb, at vi kan gøre det samme denne gang. Vi glæder os over, at flere partier allerede er kommet med konstruktive udmeldinger. En ny ret til tidlig pension handler om retfærdighed. Men det handler også om danskernes opbakning til Velfærdsaftalens princip om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Velfærdsaftalen er med til at sikre, at vi har råd til velfærd, og at vi kan behandle samfundets ældre, svage og syge ordentligt.

Og helt grundlæggende handler det også om opbakningen til velfærdsamfundet. Vi forstår godt, hvis nogle oplever det som uretfærdigt, når det velfærdssamfund, som de har betalt til gennem mange år, ikke er der, når de har brug for det.

Vi ser frem til tirsdag at fremlægge vores udspil. Vi vil også fortsat arbejde for et bedre arbejdsmiljø, så vi forebygger nedslidning. Og virksomhederne skal blive bedre til at se potentialet i seniorerne. Med de rette hensyn kan mange heldigvis arbejde til pensionsalderen og også efter.

Men der skal være et sikkerhedsnet til dem, der ikke kan. Det skylder vi de mange, som i årtier har knoklet for at skabe det samfund, vi alle nyder godt af. Alle fortjener en værdig tilbagetrækning. Det er retfærdigt.

Annonce
Annonce
EfB

JV erfarer: Målmand er færdig hos EfB, der har mulig hollandsk afløser til prøvetræning

Sydjylland For abonnenter

Elever tog kvælertag, uddelte blå mærker og sparkede Charlotte: Alligevel fortsætter hun som speciallærer

Aabenraa

Hjulspin og ræs skræmmer turisterne væk fra lystbådehavnen: Nu vil du oftere støde på politiet i området

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Haderslev For abonnenter

Offer for knivstik flygtede gennem Knud-Eriks lejlighed: Det hele var ret chokerende

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Danmark

Løvkvist: Venstre er godt i gang med at hugge lemmerne af sig selv

Sydjylland

Tommy Ahlers stopper i Folketinget: For meget spil og for få visioner

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

Sønderborg

Nanna er ny på JydskeVestkysten: Vil fortælle grønne historier

Haderslev For abonnenter

Dødsulykke: Frontalt sammenstød skete i den dræbtes side

Erhverv

Skal du ud og spise i Flensborg? Flere restauranter kræver stadig test, selvom myndighederne har lempet reglerne

Annonce