Kolding: Folkeskolerne i Kolding må bære en større økonomisk byrde i de kommende år, end der var lagt op til, da politikerne i børne- og uddannelsesudvalget torsdag mødtes for at tage stilling til en lang stribe af forslag til besparelser på børnepasning og skoler.
I forhold til spareforslagene valgte flertallet bag besparelserne, V, S, R og DF, nemlig at flytte flere besparelser over på skolerne, mens de lod børnepasningen slippe lidt nådigere. SF og EL står udenfor budgetforliget og stemte ikke for besparelserne.
Men på bundlinjen står fortsat, at der til næste år spares 43,6 millioner kroner på børnene og skolerne, og dette beløb stiger til næsten 75 millioner kroner i 2023.
Siger byrådet ja til udvalgets beslutning, fordeles besparelsen næste år med lidt over 24 millioner kroner på skolerne og cirka 19,4 millioner kroner på børnepasningen.
Formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF), oplyser, at hun og de øvrige politikere bag beslutningen har ladet børneområdet slippe billigere, da det ikke ligesom skoleområdet har fået tilført ekstra penge til at genoprette økonomien efter det økonomiske morads, der tidligere i år blev opdaget centralt på skoleområdet.
- Og så er vi bevidste om, hvor vigtigt det er med gode normeringer i institutionerne, siger hun.
Besparelser
- I forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog et flertal i byrådet udenom SF, EL og Hanne Dam (S) at pålægge alle fagudvalg besparelser for de kommende år.
- Børne- og uddannelsesudvalget blev pålagt at spare 27,5 millioner næste år stigende til 55 millioner i 2023. Men dertil kommer gammelt underskud og tidligere vedtagne besparelser, der endnu ikke er udmøntet, og derfor er det et langt større beløb, børne- og uddannelsesudvalget reelt skal spare.
- Besparelsen er på 43,6 millioner kroner i 2020 stigende til 74,9 millioner i 2023.
Væk med den gratis mad
Selv om en mindre del af de foreslåede nedskæringer i daginstitutionernes normering nu er pillet ud, skal der skæres 5,815 millioner kroner af normeringen næste år.
- Det er her, det gør allermest ondt på os, siger Kristina Jørgensen og understreger, at flertallet i udvalget har givet hinanden håndslag på, at hvis der kommer penge ind til børne- og skoleområdet i forbindelse med for eksempel love og cirkulærer i de kommende år, bliver de prioriteret til "varme hænder" til børn og skoleelever.
Også en foreslået besparelse på dagplejen er der skruet en smule ned på, så der nu skal spares lidt mindre end foreslået.
I vuggestuerne kommer det til at være slut med gratis mad til børnene. Fremover skal der i stedet indføres forældrebetalte madordninger, eller også står den på madpakker til børnene. I nogle daginstitutioner vil man også komme til at indskrænke åbningstiden, så ingen daginstitutioner udover Nordstjernen i Kolding kommer til at have åbent mere end 50 timer om ugen.
Rammer ungdomsskole og UU-vejledning
Folkeskolerne får skåret mere af den generelle tildeling, end embedsmændene havde foreslået. Det sker for at finansiere de mindre besparelser på børnepasningen. Så i stedet for at få beskåret deres tilskud med 3,7 millioner næste år, skal skolerne tilsammen skære 5,4 millioner af deres budget i 2020. I 2023 stiger dette beløb til rundt regnet 8,5 millioner kroner.
Såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning som Ungdomsskolen får også beskåret deres tilskud med mere, end embedsmændenes sparekatalog lagde op til.
Kristina Jørgensen oplyser, at der dermed er fundet penge til at kunne droppe spareforslaget at lægge klasser sammen på tværs af årgange på skoler med få elever i hver klasse.
- Vi ved, at de her besparelser vil kunne mærkes på serviceniveauet, men vi kan ikke komme udenom det. Vi har knoklet for at se, hvordan vi kan undgå at ramme de hænder, der er længst ude ved børnene og eleverne. Jeg er glad for, at vi kan friholde børnene lidt og de mindste skoler, siger Kristina Jørgensen.
Hun vil ikke sætte tal på, hvor mange stillinger der skal nedlægges som følge af besparelserne. I spareforslagene fra forvaltningen blev der nævnt nedlæggelse af omkring 100 job. Kristina Jørgensen peger på, at antallet er usikkert, da det kommer an på, hvordan skoler og institutioner vælger at udmønte besparelserne.
