Annonce
Kolding

Så har politikerne sagt ja: 43 millioner spares på Koldings børn

Hvis byrådet nikker ja til spareplanen fra børne- og uddannelsesudvalget, bliver Koldings folkeskoler pålagt ekstra besparelser i forhold til spareforslagene fra embedsmændene. Til gengæld slipper børnepasningen en smule nådigere. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Et flertal i børne- og uddannelsesudvalget har sagt ja til besparelser for 43 millioner kroner på børnepasning og skoler næste år. I forhold til spareforslagene er skolerne blevet pålagt ekstra nedskæringer, mens børnepasningen slipper for lidt af de foreslåede besparelser.

Kolding: Folkeskolerne i Kolding må bære en større økonomisk byrde i de kommende år, end der var lagt op til, da politikerne i børne- og uddannelsesudvalget torsdag mødtes for at tage stilling til en lang stribe af forslag til besparelser på børnepasning og skoler.

I forhold til spareforslagene valgte flertallet bag besparelserne, V, S, R og DF, nemlig at flytte flere besparelser over på skolerne, mens de lod børnepasningen slippe lidt nådigere. SF og EL står udenfor budgetforliget og stemte ikke for besparelserne.

Men på bundlinjen står fortsat, at der til næste år spares 43,6 millioner kroner på børnene og skolerne, og dette beløb stiger til næsten 75 millioner kroner i 2023.

Siger byrådet ja til udvalgets beslutning, fordeles besparelsen næste år med lidt over 24 millioner kroner på skolerne og cirka 19,4 millioner kroner på børnepasningen.

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF), oplyser, at hun og de øvrige politikere bag beslutningen har ladet børneområdet slippe billigere, da det ikke ligesom skoleområdet har fået tilført ekstra penge til at genoprette økonomien efter det økonomiske morads, der tidligere i år blev opdaget centralt på skoleområdet.

- Og så er vi bevidste om, hvor vigtigt det er med gode normeringer i institutionerne, siger hun.

Annonce

Besparelser

  • I forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog et flertal i byrådet udenom SF, EL og Hanne Dam (S) at pålægge alle fagudvalg besparelser for de kommende år.
  • Børne- og uddannelsesudvalget blev pålagt at spare 27,5 millioner næste år stigende til 55 millioner i 2023. Men dertil kommer gammelt underskud og tidligere vedtagne besparelser, der endnu ikke er udmøntet, og derfor er det et langt større beløb, børne- og uddannelsesudvalget reelt skal spare.
  • Besparelsen er på 43,6 millioner kroner i 2020 stigende til 74,9 millioner i 2023.

Væk med den gratis mad

Selv om en mindre del af de foreslåede nedskæringer i daginstitutionernes normering nu er pillet ud, skal der skæres 5,815 millioner kroner af normeringen næste år.

- Det er her, det gør allermest ondt på os, siger Kristina Jørgensen og understreger, at flertallet i udvalget har givet hinanden håndslag på, at hvis der kommer penge ind til børne- og skoleområdet i forbindelse med for eksempel love og cirkulærer i de kommende år, bliver de prioriteret til "varme hænder" til børn og skoleelever.

Også en foreslået besparelse på dagplejen er der skruet en smule ned på, så der nu skal spares lidt mindre end foreslået.

I vuggestuerne kommer det til at være slut med gratis mad til børnene. Fremover skal der i stedet indføres forældrebetalte madordninger, eller også står den på madpakker til børnene. I nogle daginstitutioner vil man også komme til at indskrænke åbningstiden, så ingen daginstitutioner udover Nordstjernen i Kolding kommer til at have åbent mere end 50 timer om ugen.

Rammer ungdomsskole og UU-vejledning

Folkeskolerne får skåret mere af den generelle tildeling, end embedsmændene havde foreslået. Det sker for at finansiere de mindre besparelser på børnepasningen. Så i stedet for at få beskåret deres tilskud med 3,7 millioner næste år, skal skolerne tilsammen skære 5,4 millioner af deres budget i 2020. I 2023 stiger dette beløb til rundt regnet 8,5 millioner kroner.

Såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning som Ungdomsskolen får også beskåret deres tilskud med mere, end embedsmændenes sparekatalog lagde op til.

Kristina Jørgensen oplyser, at der dermed er fundet penge til at kunne droppe spareforslaget at lægge klasser sammen på tværs af årgange på skoler med få elever i hver klasse.

- Vi ved, at de her besparelser vil kunne mærkes på serviceniveauet, men vi kan ikke komme udenom det. Vi har knoklet for at se, hvordan vi kan undgå at ramme de hænder, der er længst ude ved børnene og eleverne. Jeg er glad for, at vi kan friholde børnene lidt og de mindste skoler, siger Kristina Jørgensen.

Hun vil ikke sætte tal på, hvor mange stillinger der skal nedlægges som følge af besparelserne. I spareforslagene fra forvaltningen blev der nævnt nedlæggelse af omkring 100 job. Kristina Jørgensen peger på, at antallet er usikkert, da det kommer an på, hvordan skoler og institutioner vælger at udmønte besparelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce