Annonce
Tønder

Særsyn: Danmarks mest sjældne fisk boltrer sig atter i mosen

Den er god nok: Denne dyndsmerling blev i sidste uge fanget i Sølsted Mose. Og det var ikke det eneste eksemplar af den sjældne fisk, som man frem til 2012 var i tvivl om overhovedet fandtes i Danmark. Foto: Tønder Kommune
En ny undersøgelse i Tønder Kommune peger på, at den særprægede ferskvandsfisk dyndsmerling er i fremgang. Den er nu så talrig i Sølsted Mose, at bestanden ser ud til at være levedygtig.

SØLSTED: De færreste kender formentlig navnet dyndsmerling og historien bag denne særlige fisk.

Det gælder dog ikke for Ole Ottosen, miljømedarbejder i Tønder Kommune og hans kollega, biolog Peter W. Henriksen. Begge har fulgt dyndsmerlingens kamp for overlevelse i den danske natur. Det har været imod alle odds. Faktisk for dyndsmerlingen tæt på at blive erklæret udryddet. Men nu er der håb og gode nyheder forude.

I Sølsted Mose er der på det seneste konstateret fremgang, og faktisk er bestanden nu så stor, at den ser ud til at være levedygtig.

Annonce

Dyndsmerling

Dyndsmerlingen er en ferskvandsfisk på op til omkring 25 cm. Den lever i damme, grøfter og kanaler med blød bund og masser af vandplanter.

Den er så truet, at den er på den nationale rødliste (kritisk truet) og den er desuden en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Sølsted Mose.

Arten findes i de fleste lande langs Østersøen, men er gået meget tilbage i bl.a. Tyskland og Holland, hvor der er flere projekter for redning af arten.

I Danmark var den indtil omkring 2. verdenskrig udbredt i det vestlige Sønderjylland, men er på grund af afvanding, oprensninger og tilgroning af vådområder stort set forsvundet.


Det sidste levested i Danmark er muligvis Sølsted Mose.

Kilde: Tønder Kommune

Fremgangen tilskrives det omfattende genskabelsesprojekt, hvor mosen blev restaureret frem til 2015. Projektet, med en samlet investering på godt 15 millioner kroner, har betydet, at der igen dannes højmose i området, hvilket altså har skabt gode levesteder for sjældne planter, fugle og fisk.

I forbindelse med moseprojektet har Tønder Kommune lavet flere undersøgelser af dyndsmerlingens forekomst med elektrofiskeri og fælder/ruser. Sideløbende har Miljøstyrelsen undersøgt forekomsten med DNA-undersøgelser.

Ifølge Ole Ottosen var der godt gang i fangsten, da ruserne senest blev sat ud i juni.

- Ruserne bliver taget op daglig, og der har været op til fem eksemplarer i dem. Umiddelbart efter projektets færdiggørelse i 2015 lykkedes det os kun at fange og registrere tre styk. Her fire år senere er der i løbet af blot en enkelt uge blevet fanget hele 20 dyndsmerlinger. Alt tyder derfor på, at arten er tilbage i betydeligt større antal end før moseprojektet, siger Ole Ottosen.

Optimale forhold

Fremgangen glæder også formanden for Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg, Bo Jessen:

- Formålet med genskabelsesprojektet var netop blandt andet at skabe optimale forhold for sjældne og truede dyrearter. Dyndsmerlingens fremgang er en klar indikation på, at Sølsted Mose-projektet er en stor succes. Det kan vi kun være ovenud tilfredse med, siger han i en udsendt pressemeddelelse.

Den lille dyndsmerling har det i Sølsted Mose tilsyneladende som en fisk vandet. I hvert fald har bestanden udviklet sig positivt, påpeger eksperter. Arkivfoto

Første gang

Før anden verdenskrig levede dyndsmerlingen i stort antal i åer, grøfter og moser i Sønderjylland. Når dyndsmerlingen næsten forsvandt, skyldes det ifølge Ole Ottosen blandt andet mere intensiv brug af landskabet med dræning, regulering og afvanding af vådområder, samt oprensning af mudder og vandplanter hvert år i kanaler og grøfter. Tønder Kommune gennemførte Sølsted Mose-projektet i perioden 2011 - 2015. Projektet omfatter 240 hektar og kostede 15 mio. kr., som blev finansieret af EU-LIFE-midler, A.P. Møllers Fond, 15. Juni Fonden og Tønder Kommune.

- A. P. Fondens bidrog med 3 millioner kroner, og det var første gang, at fonden bakkede økonomisk op omkring naturformål, husker Ole Ottosen.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce