Annonce
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-forsvarer nærmer sig comeback efter skade

Simonsen er snart klar til at indgå i en sønderjysk kamptrup igen. Foto: Ole Nielsen
Jeppe Simonsen øger så småt sin træningsmængde. Han forventes at kunne være med i kamptruppen igen inden for et par uger.
Annonce

SønderjyskE: Han har ikke mistet skarpheden og hurtigheden, Jeppe Simonsen.

I fredagens træning susede han op og ned ad højresiden iført en overtrækstrøje og bankede flade indlæg ind i feltet.

Simonsen, der i en træningskamp mod FCK i foråret brækkede anklen, er tilbage på fodboldbanen.

Han tackler dog ikke endnu. Han kan løbe og sparke, men nærkontakt er han ikke klar til.

- Han skåner sig selv og har stadig et stykke vej at gå. Han er ikke klar til at tackle og gå med i intervalspil, men han er med der, hvor han kan beskytte sig selv, siger cheftræner Glen Riddersholm.

- I dag får han løbet mange af de løb, der er vigtige for ham, og han viser, at han ikke har glemt, hvordan man spiller fodbold. Men fodbold er en kontaktsport, og der er stadig en sandsynlighed for, at der kommer en for stærk reaktion, hvis han får et hårdt slag.

Jeppe Simonsen, der var en af SønderjyskE's stærkeste i foråret indtil skaden, vurderer selv, at han er en uge eller to fra at kunne indgå i en kamptrup. Den vurdering er Riddersholm enig i.

- Min drøm er, hvis det fortsætter sådan her, at han er med i hjemmekampen mod AaB. Men realistisk så er det måske mere udekampen i Lyngby, han er klar til, siger han.

SønderjyskE møder AaB 27. september og Lyngby 4. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce