Annonce
Aabenraa

Naboens hund slog alarm: Voldsom brand lagde ejendom i ruiner

Gl. Landevej Bodum 01
En voldsom brand på Gl. Landevej i Bodum krævede særlig meget vand til slukning. Men lige meget hjalp det: den kraftige blæst og ejendommens beliggenhed for enden af en smal og blind markvej gjorde indsatsen besværlig. Ejendommen nedbrændte. Det var naboen, der slog alarm. - Min hund gøede.
Annonce

Bodum: Der måtte rekvireres ekstra tankvogne fra både Rødekro og Hoptrup til en voldsom brand på Gl. Landevej i Bodum, hvor brandfolk fra Løjt og Aabenraa tirsdag sen eftermiddag kæmpede for at begrænse skadens omfang.

En carport med værksted samt selve beboelseshuset stod ikke til at redde, hvorimod mandskabet blev sat ind på at redde en tilhørende ladebygning.

brand Gl. Landevej Bodum 03

Det var en nabo, der slog alarm.

- Det var egentlig min hund, der gøede. Jeg kiggede ud mod vejen, men syntes ikke, at der var noget. Jeg kunne heller ikke høre noget på grund af den kraftige blæst. Det var først, da jeg kiggede ud ad vinduet ind mod naboen, at jeg kunne se, at det brændte, forklarer Uwe Pedersen, der bor hæk om hæk med den brændende ejendom.

Annonce

Haveslange nyttede ikke

Selv om Uwe Pedersen forsøgte at slukke ilden med hjælp fra en haveslange, måtte han erkende, at ilden allerede havde for godt fat.

- Der var ikke noget at gøre – og det hele var overtændt, da brandvæsenet ankom, forklarer han.

Slukningsarbejdet blev gjort besværlig ved en strid blæst, der hele tiden fik ilden til at blusse op igen.

Desuden ligger ejendommene for enden af en markvej, der både er blind og smal, hvilket betød, at slukningskøretøjerne ikke kunne køre helt frem til brandstedet. Således måtte marktankvognene holde helt nede ved Bodumvej, hvorfra vandet så ad slanger blev ført de godt 600 meter frem til branden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce