Annonce
Erhverv

Semco Maritime indstiller nøglefigur i vindbranchen til en bestyrelsespost

Efter lidt mere end 20 år hos Vattenfall meddelte Gunnar Groebler sidste år, at han i stedet skal være adm. direktør for den tyske stålproducent Salzgitte. Nu indstilles han også til bestyrelsen hos Semco Maritime. Foto: PR
Tyske Gunnar Groebler skal erstatte Andreas Nauen i Semco Maritimes bestyrelse.

Esbjerg: I forbindelse med kommende generalforsamlingen i næste uge indstilles tyske Gunnar Groebler som nyt bestyrelsesmedlem i Semco Maritime A/S med henblik på at styrke bestyrelsens kompetencer yderligere inden for bæredygtig energi og teknologi.

Det oplyser Semco Maritime i en pressemeddelelse.

Gunnar Groebler erstatter Andreas Nauen, der fratrådte i 2020.

Annonce

Gunnar Groebler har arbejdet i Vattenfall siden 1999 og har senest været Senior Vice President med ansvaret for forretningsområdet Wind. I 2019-2020 var han formand for interesseorganisationen

WindEurope, der fremmer udbredelsen af vindenergi i Europa og globalt. Derudover var han i 2013-2016 medlem af den tyske forening Bundesverband Energiespeicher, der arbejder for virksomheder med aktiviteter inden for udvikling, markedsføring og drift af energilagring.

Fra 1. juli 2021 tiltræder Gunnar Groebler som administrerende direktør for den tyske stål- og teknologivirksomhed Salzgitter AG.

- Jeg ser frem til at blive en del af Semco Maritime og bidrage til den fortsatte udvikling af koncernens aktiviteter i den bæredygtige energiindustri, der gennemgår en rivende udvikling i disse år. Semco Maritime har allerede opbygget en førende markedsposition og unik ekspertise inden for udvikling, fremstilling og idriftsættelse af offshore substations på havvindprojekter, og medarbejdernes kompetencer og erfaring vil blive efterspurgt på tilstødende områder i de kommende år, siger Gunnar Groebler i pressemeddelelsen.

Semco Maritme med globalt omkring 1.500 ansatte og med hovedkontor på Esbjerg Brygge har igennem en årrække ommøbleret i koncernens samlede aktiviteter, så man i opgaver indenfor vedvarede energi fylder langt mere end tidligere, hvor kerneområdet var olie- og gasbranchen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce