Annonce
Varde

Midt i en coronatid åbnede hun Biizar – Winnies drøm om et spisested i Varde

- Tiden skulle lige være rigtig, før jeg turde starte op med min drøm. Jeg har ventet i fem år, derfor lader jeg mig ikke stoppe af corona, siger Winnie Nørskov Jensen, der er født og opvokset i Varde. For øjeblikket er hun ved at gøre det indvendige spisested klar. Foto: Malene Wonsbek
Nordre Boulevard i Varde har fået en ny forretning – det er spisestedet Biizar. Efter at have lejet matriklen ud i fem år er Winnie Nørskov Jensen nu klar til at realisere sin drøm – corona eller ej.

Varde: Winnie Nørskov Jensen fra Varde har en drøm om at skabe et spisested, hvor unge og ældre kan mødes, få lidt godt at spise, dyrke fællesskabet og nyde en cocktail, en hjemmelavet juice eller frugtboble te. Den drøm har hun nu taget hul på, da hun den 18. december åbnede Biizar på Ndr. Boulevard i Varde.

- Nu har vi åbnet drive in med takeaway-menuer. Det er første trin. Trin to er det indendørs spisested, som jeg er i fuld gang med at indrette. Her vil være plads til cirka 25 personer. Hvis vi får tilladelse fra kommunen, skal der bygges et 30 kvadratmeter glashus i forlængelse af huset. I haven på cirka 800 kvadratmeter vil jeg skabe små rum, med plads til hygge og fællesskaber. Lagerbygningen på de 285 kvadratmeter skal indrettes, så det er muligt at holde selskaber og andre aktiviteter – hvis altså kommunen giver lov. På plænen, ved fortovet, ud til Nordre Boulevard, ønsker vi et lille ishus af træ, fortæller Winnie Nørskov Jensen i et verbalt flow, der helt kan tage pusten fra én.

I fem år har hun haft lejet huset ud til andre formål, og først i foråret 2020 begyndte Winnie Nørskov Jensen for alvor at arbejde mere konkret med planerne for Biizar. Corona eller ej, nu er hun i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Varde For abonnenter

Vejdirektoratet har aftalt med forsikringsbranchen ikke at søge fuld erstatning – den holder ikke ifølge Forsikringsoplysningen

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Annonce