Annonce
Tarm

Sidste forsøg: Byskolen sættes til salg nok en gang - 15 år efter første forsøg

Byskolen i Skjern skal sættes til salg igen. Den mest medtagede del af bygnignen er allerede blevet tømt for lejere. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Byskolen står til nedrivning, men to virksomheder har vist interesse, så nu vil borgmesteren forsøge at få opbakning til endnu et salgsforsøg. Det er sidste chance, mener han.

SKJERN: Man prøvede i 2005, man prøvede i 2010, men til sidst opgav kommunen at sælge Byskolen i Skjern. I stedet skulle den rives ned.

Det skal den så måske ikke alligevel. Nu skal den tidligere kommuneskole udbydes til salg igen, hvis det står til borgmester Hans Østergaard (V).

Borgmesteren har kendskab til, at to har spurgt til, om ikke Byskolen kommer til salg. Derfor mener han, at kommunen er bedst tjent med at sætte grunden til salg med bygningerne på, i stedet for at kommunen bruger penge på at rive dem ned for derefter at sælge en tom grund.

- Hvis der nu er nogen, der vil give et bud, synes jeg, at vi skal have det afprøvet, siger borgmesteren.

Hans Østergaard skal nu have politisk flertal i økonomiudvalget, så kommunen officielt kan ændre beslutning, fra at skolen skal rives ned, til at den skal sælges. Han regner med, politikerkollegaerne deler hans holdning.

Annonce

På et tidspunkt må vi bare erkende, at vi ikke kan få det, man havde håbet på i sin tid. Den forventning, man havde dengang, har bare ikke holdt stik.

Hans Østergaard (V), borgmester

Millionpris falder

Derfor er der så småt sat gang i udbudsmaterialet. Planen er, at Byskolens 6000 kvadratmeter skal sættes til salg med det krav, at kommunens børnetandpleje kan blive i bygningen. Hvad der ellers skal ske med med grunden og de røde murstensbygninger, er endnu for tidligt at sige. En mulighed er, at skolen bygges om til boliger, eller at køberen river det meste ned for at bygge nyt.

Men først skal salget altså lykkes. I 2005 bød Hansen & Larsen og frikirken Unic, uden kommunen var tilfredse med prisen. Dengang ville kommunen have mellem 10 og 15 millioner kroner. I 2010 ville man have 10 millioner kroner for skolen, og så skulle pengene bruges på Innnovest-byggeriet. Her 15 år efter første salgsforsøg i den tidligere Skjern Kommune er prisidéen mere moderat, indrømmer Hans Østergaard.

- På et tidspunkt må vi bare erkende, at vi ikke kan få det, man havde håbet på i sin tid. Den forventning, man havde dengang, har bare ikke holdt stik. Men det er ikke første gang i Danmarkshistorien, det er sket. Det er også sket i andre kommuner, og det kan være svært at værdisætte sådan noget, siger borgmesteren.

Han kalder salgsprocessen for ”et sidste forsøg”. Ellers skal Byskolen have en tur med nedrivningskuglen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce