Annonce
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE's skadede superligatopscorer er formentlig ude resten af måneden

Haji Wright har taget superligaen med storm. Nu må SønderjyskE undvære ham i de kommende kampe. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce

Fodbold: SønderjyskE-angriber Haji Wright er sandsynligvis først tilbage i kamp i december, efter at han pådrog sig en skade i pokalkampen tidligere på ugen mod Skive.

SønderjyskE-cheftræner Glen Riddersholm oplyser til JydskeVestkysten, at man formentlig må undvære amerikaneren i flere kampe.

- Det eneste, vi kan sige, er, at han sandsynligvis er ude i to-tre kampe, skriver Riddersholm i en sms.

Det betyder, at Haji Wright står til i hvert fald at misse kampene mod OB 22. november og mod FCK 29. november. SønderjyskE's næste kamp derefter er hjemme mod FC Nordsjælland 6. december.

Haji Wright blev skiftet ind i onsdagens opgør mod Skive ti minutter inde i anden halvleg. Efter 85 minutter måtte han dog udgå igen med det, der lignede en muskelskade. Wright har gennem flere uger døjet med problemer med låret.

Haji Wright var igennem en skanning fredag.

Amerikaneren er superligatopscorer med seks mål i otte kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce