Annonce
Sønderborg

Skrot eller godt: Stor interesse for brugt sygehusinventar

Helge og Jytte Andersson var nogle af de mange, som onsdag var forbi gigthospitalet i Gråsten. Foto: Timo Battefeld
Folk fra nær og fjern kiggede onsdag forbi det lukkede gigthospital i Gråsten for at bese alt muligt, der nu er sat på auktion.

Gråsten: I en lind strøm kom folk onsdag forbi det gamle gigthospital i Gråsten. Ikke for at få hjælp til sygdommen men derimod for at bese en masse inventar, der netop er blevet sat til salg.

- Jeg skulle da lige ned og kigge. Der kunne jo være noget, jeg kunne bruge, sagde Helge Andersson fra Gråsten, som havde hustruen Jytte med.

- Et lille køleskab med frys ud til skuret kunne jeg godt bruge, sagde Helge, der ligesom hustruen også blev ret interesseret i nogle pæne lænestole og skrev auktionsnummeret ned.

Inventaret er nemlig sat til salg gennem Campen Auktioner. På www.campenauktioner.dk kan man digitalt byde til og med søndag.

Udstyret er fordelt på 300 varenumre. Numrene kan være lige fra en vare for eksempel en stol til flere hundrede varer for eksempel køkkenudstyr.

- Der er mange fine ting, der ser meget velholdte ud, siger viceforstander på Gråsten Landbrugsskole.

Hun havde sin køkkenleder samt pedel med på gigthospitalet. De var især interesseret i stole, reoler, borde og køkkenting.

Kong Christian X's Gigthospital lå fra 1956-2019 ved havnefronten i Gråsten. I begyndelsen af maj flyttede hospitalet til Sønderborg og skiftede samtidig navn til Dansk Gigthospital. Det ejes og drives af Gigtforeningen.

Annonce

Jeg skulle da lige ned og kigge. Der kunne jo være noget, jeg kunne bruge

Helge Andersson fra Gråsten

Store penge at spare

På den ny adresse i Sønderborg skal alt være nyt. Derfor er så godt som alt udstyr fra Gråsten-tiden nu blevet overflødigt og til salg.

Alle folk var dog ikke kun forbi for potentielt at gøre et kup. Flere ville derimod se gifthospitalet i Gråsten indefra for første og sidste gang.

- Vi mangler ikke noget. Vi er mere kommet, fordi vi er nysgerrige. Jeg har arbejdet oppe på rådhuset i mange år, siger Hans Koch, der sammen med hustruen Karny havde taget turen fra Augustenborg.

Også en del erhvervsdrivende havde fundet vej til gigthospitalet, der vil være endegyldigt tomt, når køberne mandag og onsdag i næste uge har hentet deres varer.

- Jeg er ved at starte et hørecenter i et sundhedshus i Fredericia, så jeg har brug for en masse møbler. Jeg skulle lige ned og kigge, om der var noget i god stand, siger Jesper Elkjær Erichsen, der i dag har "Din Lyd" i Taulov og kører ud i hele Syddanmark.

- Man kan hurtigt spare 50.000-100.000 kroner, siger Jesper Elkjær Erichsen, der forinden havde tjekket varerne ud på Campen Auktioners hjemmeside.

Der kan bydes på alt fra fladskærme, projektorer, kontor- og stuemøbler til hævesænkeborde, vaskemaskiner/tørretumblere, industriovne og meget mere. Alle auktioner slutter på søndag klokken 20.30.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce