Annonce
Haderslev

Snart kan jagten gå ind: Happy Hunting flytter til større lokaler og får masser af nye brands

Teamet bag dametøjsbutikken Happy Hunting. Fra venstre butikschef Grethe Davidsen, indehaverne Anita Falkenberg og Henriette Rosenberg Brandt og butiksassistent Ida Jensen glæder sig til at præsentere "byens flotteste butik". Foto: Dorthe Rasmussen
Teamet bag Happy Hunting tæller ned til Grand Opening i Storegade, men først skal gulvet være tørt.

HADERSLEV:  Håndværkerne er stadig i gang i Storegade 2, hvor dametøjsbutikken Happy Hunting rykker ind i løbet af den næste måneds tid.

- Det har været et kæmpe renoveringsarbejde. Det gamle gulv er blevet gravet op, og der er blevet lagt et nyt, så butikken kommer i samme niveau, og der er også kommet nyt loft, fortæller Anita Falkenberg, medejer af Happy Hunting ApS.

Den nye butik bliver 200 kvadratmeter - cirka 60 kvadratmeter større end den nuværende Happy Hunting butik på Gravene.

Annonce

- Vi flytter for at få plads til flere nye brands.  Vi fortsætter med vores kendte mærker og får flere nye ind, der ikke er i byen i forvejen. Blandt andet vil vi også introducere vores nye koncept Look de Luxe, som vi også har i butikken i Aabenraa og som er mere eksklusiv afdeling med danske designerbrands, lyder det fra Anita Falkenberg.

Hun ejer Happy Hunting butikkerne i Haderslev og Aabenraa sammen med sin mand Christian Friis Olesen og Henriette Rosenberg Brandt, som til dagligt mest er tilknyttet butikken i Aabenraa.

Meget mere livsstil

Butikschef for butikken i Haderslev, Grethe Davidsen, glæder sig til at præsentere kunderne for en helt ny shopping-oplevelse.

Der vil være mere fokus på livsstil, accessories såsom tasker og smykker og brugskunst.

Under corona-nedlukningen har Happy Hunting  haft stor succes med webshoppen af samme navn, men det er stadig de fysiske butikker og den personlige service, der er i fokus for ejerne.

Mange kunder har spurgt, hvornår Happy Hunting åbner i de nye lokaler.

Endnu tør Anita Falkenberg ikke sætte en dato på.


Vi åbner med en stor åbningsfest, der varer i fire dage

Grethe Davidsen, butikschef Happy Hunting Haderslev


Det nye gulv skal først være tørt, før man kan begynde at flytte ind, så det bliver formentligt først i slutningen af maj eller først i juni, at der kan inviteres til Grand Opening i Storegade.

-  Vi åbner med en stor åbningsfest, der varer i fire dage, fortæller  Grethe Davidsen.

I forbindelse med åbningen er der også ansat en butiksassistent mere - nemlig Tina Vestergaard, der vil hjælpe Grethe og Ida i det daglige, ligesom Rikke Tranekjær fortsat vil være tilknyttet butikken.

Det nuværende butikslokale på Gravene er blevet for småt.  Foto: Dorthe Rasmussen
Anita Falkenberg og Henriette Rosenberg Brandt ser frem til at præsentere Haderslevs kvinder for en helt ny butik med masser af forskellige tøj-brands for enhver smag og pengepung. Foto: Dorthe Rasmussen

Happy Huntning

Den første Happy Hunting butik blev åbnet på Torvet i Haderslev i 2013.

I 2017 åbnede endnu en Happy Hunting på Storetorv i Aabenraa.

I foråret 2018 blev Haderslev-butikken flyttet til Gravene 22 c.

Snart rykker Haderslev-butikken ind midt i gågaden i det tidligere Thrane, der lukkede i sommeren 2020 efter kort tids ophørsudsalg.

Lejemålet på cirka 200 kvadratmeter er blevet sat i  tiptop stand med blandt andet nye gulv og loft.

Ejerkredsen i Happy Hunting ApS består af Christian Friis Olesen, Anita Falkenberg og Henriette Rosenberg Brandt. Udover to fysiske butikker består selskabet også af en webshop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce