Annonce
Sønderborg

Sognehus i Rinkenæs: Det mener konsulenterne om planerne

Sognehuset vil blive placeret mellem kapellet og den nuværende toiletbygning. Den store bøg ud for kirkeskibet må lade livet, for dens rødder vil blive ødelagt af det kommende sognehus. I stedet vil der blive plantet en eg. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Udsigten over marken til fjorden forbliver uændret. Men et stort bøgetræ må væk, og vinduer i østgavlen er for dominante

Rinkenæs: Forslaget til sognehus ved Rinkenæs Korskirke vil ikke sjæle udsigten, mener Per Kristian Madsen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

I sin vurdering af projektet pointerer han, at forslaget tilgodeser udsigten fra landevejen gennem Rinkenæs ned over marker til kirken.

”Kirken er i tiden efter Genforeningen lagt der for at dominerede udsigten både fra nord og ikke mindst fra syd, og det vil den blive ved med”, noterer Per Kristian Madsen, som også mener, at det nye sognehus vil indgå i det samlede helhedsbillede af kirkeanlægget.

Nationalmuseet har dog foreslået andre udformninger af sognehusets vinduer i østgavlen, hvis udseende efter Per Kristian Madsens mening er ”en kende for dominant”.

Den kongelige bygningsinspektør Camilla Løntoft Nybye finder, at ”med denne beliggenhed, nord for kirken, hvor der i dag ligger et kapel og en toiletbygning, vil den ny bygning have fin forbindelse til kirken, samtidigt som den vil være ganske diskret i forhold til såvel indsynet til kirken som udsynet til landskabet og fjorden”.

Annonce

Bøgetræet skal erstattes

Kirkegårdskonsulenten Anne Vium Skaarup gør opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre at bygge i terrænet uden, at det vil gå ud over et stort bøgetræ tæt på kirken. Enten skal placeringen af sognehuset flyttes for at skåne træets rødder, eller også skal det fældes, og i så fald foreslår kirkegårdskonsulenten, at man senere planter en eg, hvis krone giver en lettere skygge.

Menighedsrådet vælger nu at ændre den østlige facade, hvor vinduerne bliver højere, samt at lade bøgen falde:

- Det er et stort fint træ, og vi er da kede af at skulle af med det. Der går jo nogle år, før vi har et stort træ igen, siger formanden for menighedsrådet, Jette Storm.

Ændringerne i byggeriet vil ikke blive præsenteret på et sognemøde:

- Nej, der er ikke tale om væsentlige ændringer, og derfor ser vi ingen grund til at indkalde til møde, forklarer Jette Storm.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce