Annonce
Erhverv

Spektakulære biler indkasserer millioner på auktion

Søren Gylling/Ritzau Scanpix
En opsigtsvækkende samling biler er søndag solgt på auktion i Kolding. Porsche fra 2003 blev det dyreste køb.

Et usædvanligt udvalg af biler - oprindeligt fragtet fra Californien til Danmark - har søndag været under hammeren i Kolding.

Her var der ifølge JydskeVestkysten "sort af mennesker", da 41 specielle biler skulle afsættes under en auktion ved forhandleren Falke Biler.

En af de helt store tilløbsstykker var den sjældne Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003.

Den sølvgrå sportsvogn er én af kun to tilbageværende eksemplarer i verden. Den blev solgt for 1,5 millioner kroner ved en handel, der dermed blev auktionens dyreste.

I den anden ende af prisskalaen var en BMW 635 CSI i sort fra 1982, som blev solgt for 32.000 kroner, skriver JydskeVestkysten.

Indehaver af Falke Biler i Kolding Kenneth Falke Theil var inden auktionen ejer af de 41 specialbiler. Han fik fingrene i dem, da han købte indholdet af to maskinhaller i Sønderjylland.

Hallerne viste sig at rumme en helt særlig bilsamling.

Bilerne kom til Danmark, da den amerikanske forretningsmand Carmi Cohen flyttede fra Californien til det sydlige Danmark for at være sammen med en dansk kvinde, han havde mødt.

I den forbindelse tog han sin bilsamling med fra USA.

Siden flyttede Carmi Cohen tilbage til USA, men efterlod flere af bilerne i hallerne i Sønderjylland.

- Det er biler med personlighed og køretøjer, som mange mennesker har lagt mange timer i, sagde Kenneth Falke Theil under auktionen til JydskeVestkysten.

Forud for søndagens auktion havde bilsælgeren fra Kolding fået flere henvendelser fra udlandet fra potentielle købere.

En af de internationale købshenvendelser kom fra Mellemøsten. Vedkommende var interesseret i den Porsche, der blev dagens dyreste køb.

Om det var den interesserede køber fra Mellemøsten, der endte med at få fingre i den eksklusive sportsvogn, fremgår dog ikke.

Sortimentet bestod desuden blandt andet af amerikanske klassikere fra 1960'erne og 1970'erne af mærkerne Cadillac, Chevrolet og Ford.

Herunder en Cadillac Armbruster Stageway Limousine årgang 1986, der ifølge fyens.dk angiveligt har tilhørt tidligere præsident Ronald Reagan.

Historien lyder, at Reagan gav bilen til sin privatchauffør, som dog senere solgte limousinen videre.

Det var Campen Auktioner, der afviklede søndagens auktion.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra JydskeVestkysten
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce