Annonce
Varde

Efterlyst Volvo stoppet med fire mænd og tyvekoster: Indbrud efter mærkevaretøj for 100.000 kroner

Vibevej i Esbjerg lidt før klokken 07.30 mandag morgen. Her anholdes fire mænd, der sættes i forbindelse med indbruddet i Varde. Foto: Morten Nielsen
Der blev målrettet gået efter tøj af mærket Hugo Boss. Et par timer efter indbruddet i Varde tidligt mandag morgen blev fire mænd anholdt i Esbjerg.
Annonce

Varde/Esbjerg: Omkring klokken 04.40 mandag morgen var der indbrud i herretøjbutikken Mr. Bechsgaard i Vestergade i Varde.

Christian Christiansen fra butikken oplyser, at der kun forsvandt tøj af mærket Hugo Boss. Det var til en udsalgspris på cirka 100.000 kroner. Det drejer sig om bukser, sweatshirts, polo-shirts, T-shirts og muligvis mere.

Tyvene smadrede en butiksrude med to sten.

- De har taget stenene fra et bed på parkeringspladsen omme bagved, siger Christian Christiansen.

Et vidne observerede en mørk Volvo køre fra stedet tidligt mandag morgen.

Christian Christiansen måtte mandag møde tidligt på arbejde, efter der var åbent ind til butikken Bechsgaard. Foto: Morten Nielsen
Annonce

Bil standset i Esbjerg

Denne Volvo observerede politiet senere i Esbjerg. Det lykkedes at standse bilen på Vibevej. Bilen stoppede, der var ingen biljagt.

Der var tøj fra butikken Mr. Bechsgaard i bilen. Tre patruljebiler medvirkede ved anholdelsen. Anholdelsen på Vibevej fandt sted før klokken 07.30. Der var ikke andre formodede tyvekoster i bilen end tøjet fra Mr. Bechsgaard.

Der var fire mænd i bilen. Et vidne i Varde observerede tre mænd i butikken. Politiet formoder derfor, at én af mændene ventede i bilen, mens indbruddet fandt sted i Varde.

De tre mænd er danskere. Det drejer sig om en 30-årig mand fra Svendborg, en 26-årig mand fra Assens og en 45-årig mand fra Esbjerg. Der var også en 57-årig mand fra Sverige i bilen.

Alle fire er sigtet for indbruddet i Varde og blev fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør mandag klokken 15. Her besluttede dommeren at varetægtsfængsle dem i tre uger.

Butikken Mr. Bechsgaard var i april udsat for et forsøg på indbrud.

Der blev tømt i afdelingen med tøj af mærket Hugo Boss. Foto: Morten Nielsen
Der blev kastet sten gennem ruden her. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce