Annonce
Erhverv

Stort byggemarked rykker 100 ansatte fra Vojens til Kolding

- Rent fysisk er vi vokset ud af vores nuværende rammer, siger administrerende direktør Henrik Clausen om flytningen af servicekontoret fra Vojens til Kolding. Pressefoto
Pladsmangel i det sønderjyske får Davidsen Tømmerhandel til at rykke 100 ansatte til Kolding. Firmaet flytter til det nordlige industriområde allerede den 1. november.

Kolding: En af landets største byggemarked-kæder flytter 100 ansatte til Kolding. Det sker efter planen den 1. november, hvor Davidsens Tømmerhandel rykker til Trianglen med sit servicekontor, der tager sig af funktioner som web-forretning, løn, markering, hr, it og indkøb.

Frem til flytningen holder servicekontoret stadig til på Fabriksvej 7 i Vojens, hvor kontoret deler adresse med virksomhedens store logistikafdeling, som tager sig af lager, pakning og udkørsel til kædens mange byggemarkeder, der ligger spredt ud over hele danmarkskortet.

Årsagen til flytningen er, at virksomheden er kommet i pladsmangel i de nuværende rammer. Det fortæller administrerende direktør Henrik Clausen:

Annonce

- Vi har været så heldige, at vores virksomhed har været i en rigtig god udvikling gennem de senere år - også når det gælder vores handel på nettet - og vi tilhører samtidig en branche, der oplevede en stor vækst under corona-perioden, hvor masser af byggeri er blevet sat i gang.

Hertil kommer et opkøb for et par år siden. Og alt i alt betyder det, at vi er vokset ud af vores nuværende rammer her på Fabriksvej 7 i Vojens, hvor vi har været nødt til at supplere med pavilloner for at få plads til alle ansatte, fortæller direktøren.

En perfekt størrelse

Derfor vælger man nu den løsning at adskille servicekontoret fra logistikcentret, som fortsat vil være firmaets sønderjyske hovedkontor. Henrik Clausen forklarer, at ved at flytte servicekontoret til Kolding bliver der plads til, at logistikcentret kan få lov at brede sig, og der vil også plads til at vokse yderligere, hvis virksomheden fortsat oplever positiv vækst.

Da beslutningen var truffet om at at flytte servicecentret, blev flere løsninger overvejet. Virksomheden havde ikke interesse i selv at opføre en ny kontorbygning, og derfor faldt valget på de mange ledige kvadratmeter, der stod tomme på Trianglen i Kolding, hvor Davidsens Tømmerhandel får Pierre.dk Autolakering som nærmeste nabo.

- Vurderingen er, at det ville tage for lang tid at bygge nyt i forhold til den situation, vi er i. Samtidig har vi så travlt med vores forretning, at det vil vi hellere koncentrere os om i stedet for at gå ind i en lang byggeproces. Bygningen på Trianglen er en fin ejendom i god stand, så den er lige til at flytte ind i, og den har en helt perfekt størrelse for os, siger Henrik Clausen og føjer til:

- Langt de fleste ansatte flytter med os til Kolding, og 60 procent får enten samme eller kortere køretid sammenlignet med i dag, siger direktøren.

Annonce

Sønderjyske rødder

Davidsens Tømmerhandel har en lang historie bag sig som familiedrevet virksomhed, og derfor har det også været afgørende at beholde hovedadressen i det sønderjyske, fortæller direktøren.

- Nu vælger vi at flytte en del af vores virksomhed til Kolding, men rødderne er her i det sønderjyske, hvor vi ligger i dag, og det kommer flytningen ikke til at ændre på, siger Henrik Clausen.

Efter flytningen til Kolding vil Davidsens Tømmerhandel stadig have 250 ansatte beskæftiget indenfor Haderslev Kommune.

I Kolding driver Davidsens Tømmerhandel i forvejen forretning på Platinvej.

Høj vækst

  • Davidsens Tømmerhandel A/S er en danskejet og landsdækkende tømmerhandel med en bred vifte af produkter inden for byggeri.
  • Virksomheden har hovedkontor i Vojens og beskæftiger i dag over 1100 medarbejdere fordelt på 24 lokationer i Danmark.
  • Siden etableringen i 1944 har virksomheden udviklet sig til at være at blandt landets største leverandører til byggeriet.
  • Med en omsætningsfremgang på 45 procent til 3,34 milliarder og et tredoblet resultat før skat (108 millioner kroner) var 2020 et yderst tilfredsstillende år for sønderjyske Davidsens Tømmerhandel. For regnskabsåret 2021 forventer Davidsens Tømmerhandel et resultat før skat på niveau med 2020.

Kilde: Davidsen

Annonce
Erhverv For abonnenter

Iværksætter i vild vækst: Her kører direktøren ud til medarbejderne og griller hamburgere og hotdogs

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Sønderborg For abonnenter

Jan kæmper for at kunne bo i et tiny house: - Der må gerne være lidt Robinson Crusoe i det

Sydjylland

Glem alt om sudoku og krydsord for at undgå demens: Det er andre ting, der holder hjernen sund - og alkohol er ikke så skadeligt som man troede

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Danmark

Boligøkonom: Jeg får også lidt et chok, når jeg ser de boligpriser

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Annonce