Annonce
Tønder

Stort millionprojekt: Fodboldfolk har planer om fremtidens klubhus

Arkkon Arkitekter har lavet et prospekt, hvor man kan læse om Klubhus 2020. Prospektet indeholder både tegninger og illustrationer af klubhuset, og der er også sat tal på økonomien. Foto: Mads Grinderslev
Fodboldfolk har nu et prospekt for Klubhus 2020, der som udgangspunkt skal være et sted for alle. Budgettet er på godt 12 millioner kroner, og de første fondsansøgninger er sendt ud.

Tønder: Lounge, mødelokaler, anretterkøkken, omklædningsrum, BMX-værksted og meget mere. Klubhus 2020 - en del af masterplanen for området ved Tønder Sport- og Fritidscenter - ser ud til at få flotte faciliteter.

Arkkon Arkitekter har lavet et prospekt, som initiativtagerne - TSF Fodbold, FC Sydvest og Bankparken - kan benytte fremadrettet.

- Jeg synes, det er ser meget tiltalende ud, siger Anders Jessen, der repræsenterer FC Sydvest i den 13 personer store arbejdsgruppe, der arbejder på at gøre klubhuset på 780 kvadratmeter til virkelighed.

Projektet er døbt Klubhus 2020 - Klubhus for alle, og der er lagt op til, at ikke kun de lokale fodboldspillere skal få glæde af faciliteterne. Den lokale BMX-klub får værksted i bygningen, og det er meningen, at andre foreninger også må benytte stedet.

Næste år fylder TSF Fodbold 100 år, og i den forbindelse vil man gerne tage et symbolsk første spadestik, og drømmen er, at et klubhus står klar om cirka fem år.

Annonce

Arbejdsgruppe

En arbejdsgruppe arbejder med projektet Klubhus 2020. I den sidder:

Kasper Sørensen, TSF Fodbold

Thorsten Simonsen, FC Sydvest

Martin Qvist, Bankparken

Brian Gerlach, Bankparken

Hans Pilegaard, frivillig

Lars Dahl-Larsen, TSF Fodbold

Ib Hansen, frivillig

Sonja Miltersen, frivillig

Gunnar Jordt, TSF Fodbold

Per Reifling, Bankparken

Claus Behrndt, Dansk Boldspil Union

Lars Thomsen, Tønder Sport- og Fritidscenter

Anders Jessen, FC Sydvest

12 millioner

Klubhus 2020 skal etableres som en tilbygning til Bankparken, og hele herligheden er budgetteret til at koste godt 12 millioner kroner.

- Tanken er, at det skal løftes primært med fondsmilder, og så håber vi også, at erhvervslivet lokalt vil bakke op, fortæller Anders Jessen.

Det er også muligt for privatpersoner at støtte økonomisk.

I arbejdsgruppen har tre medlemmer - blandt andre Hans Pilegaard - ansvaret for at søge fonde. Indtil videre har man ansøgt fire-fem fonde, og støtte derfra vil være et gennembrud ifølge Hans Pilegaard, der slår fast, at man i arbejdsgruppen er på det rene med, at man har et ambitiøst projekt.

Når der søges fonde, kan man ikke slå på, at man har økonomisk opbakning fra kommunen - det er nemlig ikke tilfældet i øjeblikket.

- Så slår vi på, at det er en del af genrejsningen af blandt andet de grønne områder omkring fritidscentret, og at der er stor politisk opbakning til masterplanen, fortæller Hans Pilegaard.

Idéen om et klubhus for alle har vundet opbakning. Således har en række interessenter - blandt andre DBU, sportscollege, forskellige skoler og klubber - tilkendegivet, at de er interesserede i at bruge Klubhus 2020.

Arkkons tegninger indeholder blandt andet en lounge, hvor der bliver udsigt til Bankparkens plæne. Foto: Mads Grinderslev
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Sommerhus-firma har solgt dobbelt så mange huse under corona-krisen: Forventer at ansætte flere tømrerhold

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce