Annonce
Kolding

Svensk sliktyv stjal slik og chokolade for 26.000 kroner: Nu er hun dømt og smidt hjem til Sverige

Ud over primært slik og chokolade stjal den 35-årige svenske kvinde også 100 pakker tyggegummi og et antal dåser med Red Bull. Arkivfoto: Stefan Wermuth/Ritzau Scanpix
En 35-årig svensk kvinde er blevet sendt hjem til Sverige, efter hun i starten af året stjal for 26.000 kroner slik og chokolade fra otte forskellige Circle K-tankstationer. Hun er også blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel.

Kolding: Det var ikke kun sine forbrydelser, en 35-årig svensk kvinde i denne uge erkendte ved Retten i Kolding. Hun erkendte også, at hun havde begået en fejl, da hun i starten af måneden begik otte butikstyverier, hvor hun primært stjal slik og chokolade for 26.306,55 kroner.

- Jeg vil gerne sige undskyld for det, jeg har gjort. Jeg skulle aldrig have gjort det, og det var en fejl, sagde den 35-årige svensker, da hun fik mulighed for at sige de sidste ord i sagen, hvor hun også fortalte, at hun nærede et dybt ønske om at få lov til at se sine seks børn igen.

Det får hun snart mulighed for. For selvom den 35-årige blev idømt tre måneders ubetinget fængsel, anses de som udstået, da hun har siddet varetægtsfængslet i nogle måneder nu. Samtidig blev den 35-årige svensker udvist af Danmark og pålagt et indrejseforbud i fire år.

Annonce

Kvinden har boet i Danmark i et års tid, men hendes familie befinder sig nu primært i Sverige. Hun skal dog sidde fængslet, indtil hun er blevet sendt hjem til Sverige.

Stjal fra Circle K

Mellem den 9. og 12. januar i år begik den 35-årige svensker otte butikstyverier i Circle K-tankstationer i Kolding og andre steder i det sydlige Danmark. Først gik det ud over forretninger i Vejle og Fredericia, hvor hun samlet stjal slik, chokolade og tyggegummi for 7.556 kroner.

To dage senere lavede hun butikstyverier hos fire forskellige Circle K-stationer, hvor to af dem ligger i Kolding. Hun stjal blandt andet for knap 11.000 kroner slik og chokolade fra de to Circle K-forretninger på Vejlevej. Den 12. januar var hun på spil i Ejstrupholm i Brande-området i det midtjyske, hvor hun stjal chokolade for 1151,55 kroner. Derudover har hun også begået tyverier i Fredericia, Vejle og Aabenraa.

Alle butikstyverierne er blevet begået i forening med andre. Videoovervågning fra nogle af tankstationerne afslørede, at hun og tre andre gik ind på tankstationerne, hvorefter to mænd afledte de ansattes opmærksomhed. Den 35-årige og en anden kvinde kom imens slik og chokolade i såkaldte russerposer. En russerpose er en hjemmelavet pose, der bruges til tyverier. Tyven beklæder en pose eller lignende med typisk flere lag aluminiumsfolie, sådan at tyverialarmen ikke opdager, at der er noget i posen.

Kvinden ville ikke bekræfte de medvirkendes identiteter.

Den 35-årige, der tidligere er straffet for butikstyveri i Danmark, modtog sin dom.

- Men det er ikke med nogen stor form for glæde. Den modtages kun, fordi en anke vil betyde, at hun skal sidde fængslet i endnu længere tid, sagde den 35-åriges forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Coronatal holder den gode kurs: Nu er tre kommuner helt smittefrie

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce