Annonce
Sydjylland

Sydjyske landmænd erstatter de danske vidder med sovjetisk muld

Ukraine har god og frugtbar jord og det ideelle klima til at dyrke både korn og proteinafgrøder. Landet eksporterer enorme mængder af korn og majs.
Sydjyske landmænd hiver penge ud af Ukraines frodige og billige jord. Den ukrainske regering har lovet en jordreform, og når den kommer, bliver der for alvor grobund for nye investeringer.

Der er penge at hente i Ukraine, hvor jorden er både god og billig. Imens der i dansk landbrug blev investeret for godt 15 procent færre millioner kroner i 2018 end i 2017, så var det lige omvendt i Ukraine. Fra januar til juni blev der investeret næsten ti procent flere penge i det ukrainske landbrug ifølge Det Amerikanske Handelskammer. En ny jordreform er på vej for at gøre op med en lappeløsning, der blev lavet kort tid inde i landets historie som selvstændig republik. Det forventes af flere at få interessen for at drive landbrug i Ukraine til at stige.

En af de landmænd, der for alvor har fået øjnene op for Østeuropa som landbrugsdestination er Tom Axelgaard fra Varde. Han er stifter, medejer og tidligere direktør i virksomheden Goodvalley, der siden 1994 har drevet landbrug i Polen. Virksomheden har siden udvidet og driver nu 34 svinefarme med dertilhørende markbrug i Polen, Rusland og Ukraine.

I 2018 - et rekordhårdt år for mange landmænd på grund af et århundredes tørreste sommer - kom Goodvalley ud af året med et overskud på 18 millioner kroner. Det var et relativt hårdt år, også sammenlignet med 2017, hvor Goodvalleys resultat lå på 169 millioner kroner.

- Ukraine er et landbrugsland om nogen. Det har i de fleste områder fantastisk god og frugtbar jord og det ideelle klima til at dyrke både korn og proteinafgrøder. Karakteristisk er det, at de eksporterer enorme mængder af korn og majs, men har en unik mulighed for at forarbejde det til forædlede fødevareprodukter, skriver Tom Axelgaard i en mail.

Morten Munk, direktør for den Aarhus-baserede virksomhed Mafcon, kan mærke en stigende interesse for Østeuropa. Hans virksomhed har igennem de seneste 20 år arbejdet med at hjælpe danske virksomheder med at slå sig ned i Ukraine. 25 af de virksomheder har været enten landbrugs- eller følgevirksomheder.

- Årsagerne til interessen for Ukraine er jo jordkvaliteten og et marked, der er underforsynet med varer. Ukraine er berømte for at besidde en tredjedel af hele verdens sortjord, der er en ekstremt frugtbar muld. Dertil kommer der de lave lønomkostninger, relativt billige foderenheder og højere priser på for eksempel svinekød, siger Morten Munk.

Men at drive landbrug i udlandet er også forbundet med udfordringer. Blandt andet er Goodvalleys 19.000 hektar jord lige nu fordelt på 18.000 lejekontrakter, fordi landet mangler den kommende landbrugsreform.

Annonce
Årsagerne til interessen for Ukraine er jo jordkvaliteten og et marked, der er underforsynet med varer. Ukraine er berømte for at besidde en tredjedel af hele verdens sortjord, der er en ekstremt frugtbar muld. Dertil kommer der de lave lønomkostninger, relativt billige foderenheder og højere priser på for eksempel svinekød.

Morten Munk, direktør for Mafcon

Der mangler en reform for land

Da Sovjetunionen brød sammen, stod Ukraine med nogle store jordlodder, der skulle gives tilbage til befolkningen. Det endte med, at meget af jorden blev udstukket i små enheder á 0,1 til 0,3 hektars størrelse. Det var en passende størrelse for de små, selvforsynende familiebrug, men ikke for de store, kommercielle landbrug.

Samtidigt besværliggjorde jordreformen salg af jord, især hvis man havde planer om at sælge til udlændinge. Den lovede jordreform bliver derfor velmodtaget af Tom Axelgaard, der ser det som en mulighed for at få afklaret situationen om jorden.

- Det er dog ikke vores ambition at være jordbesidder, men at have sikkerhed for at vi kan bibeholde adgangen til at dyrke jorden enten via ejerskab eller langtids lejekontrakter i et naturligt marked, hvor udbud og efterspørgsel vil være den prisfastsættende faktor, siger Tom Axelgaard.

Lige nu hænger loven i luften, og ingen ved endnu helt præcist, hvordan den vil blive udformet. Derfor ved ingen endnu, hvilke begrænsninger der bliver sat for jordejerskab for eksempelvis virksomheder og udlændinge.

- Bliver det en meget liberal lov om omsætning af jord, kan det tilføre landet stort inflow af investeringer og kapital, og skabe en meget positiv udvikling, også i landdistrikterne.

Man skal i øvrigt huske på, at et løfte fra en politiker sjældent er en garanti, så om det er blevet landmændenes tur, kan vi ikke være helt sikre på endnu. Den nyvalgte præsident i Ukraine, Volodimir Zelenskij, der blev kendt på sit tv-show Folkets Tjener, har dog lovet at reformen er på vej. Ikke desto mindre har præsidenten tidligere lovet, at han vil hæve forbuddet imod at sælge jord allerede i år. Med 40 millioner hektar landbrugsjord, der lige pludseligt bliver mulige at købe, kan det betyde, at Ukraines landbrug får en ordentligt kapitalindsprøjtning.

Man skal ikke tegne et glansbillede

Og flere penge i Ukrainsk landbrug kan hurtigt finde ben at gå på. Hele infrastrukturen omkring både industri og landbrug flere steder i Ukraine er ikkeeksisterende. Derfor skal virksomheder, der slår sig ned i områderne, selv indeholde alle de følgevirksomheder, man kender fra dansk landbrug. Det vil sige, at landbruget selv skal agere maskinstation, foderstofsfabrik, slagteri, dyrlæge og så videre. Og med det følger der særlige krav til landmændene.

- Du skal være i stand til at lave en enhed af en anderledes størrelse end i Danmark for at få økonomi i det. Det kan ikke lige gøres med venstre hånd. Du skal være i stand til at løfte en investering på minimum 10 millioner dollars. Der er en masse ting, du skal kunne gøre selv, og hvis ikke du har en vis størrelse, så bliver de ting belastende og dyre, siger Morten Munk og afslutter:

- Supply-markedet det er først på vej i industrien, og det er slet ikke nået ud på landet endnu. Der må man stadigvæk klare sig selv.

Det er blandt andet årsagen til, at Goodvalley har 19.000 hektar i Ukraine alene. 19.000 hektar er i øvrigt - for de uindviede - rundt regnet tre gange så meget jord som en af Danmarks største jordbesiddelser, Bregentved Gods.

Tom Axelgaard fra Varde er stifter, medejer og tidligere direktør i virksomheden Goodvalley, der siden 1994 har drevet landbrug i Polen. Virksomheden driver nu 34 svinefarme med tilhørende markbrug i Polen, Rusland og Ukraine. Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];