Annonce
Danmark

Tænk, hvis klimatosserne virkelig er galt på den

Bent Falbert, fhv. chefredaktør.
Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce