Annonce
Vejen

To private plejefirmaer har opsagt deres kontrakter med kommunen

Christina Egelykke, der er indehaver af firmaet Pleje112, har valgt at opsige sin kontrakt med Vejen Kommune. Arkivfoto: John Randeris
To ud af de tre private plejefirmaer, der er i Vejen Kommune, har valgt at opsige deres kontrakter med kommunen, blandt andet på grund af nedjustering af timepriser. I alt bliver cirka 220 borgere berørt.

Ældrepleje: På det seneste byrådsmøde godkendte alle byrådsmedlemmer punktet, der hedder "Genberegning af fritvalgspriser for praktisk hjælp og personlig pleje 2021."

Af sagen fremgår det, at forvaltningen foreslår, at de såkaldte fritvalgspriser (timepriserne til de private plejefirmaer) skal sænkes, fordi en række forudsætninger for de først beregnede fritvalgspriser har ændret sig.

Byrådets godkendelse betyder, at omkring 220 borgere fra juli/august mister deres faste hjemmehjælpere. Borgerne har alle valgt at få hjemmehjælp leveret af et privat plejefirma, men nu har to ud af de tre private plejefirmaer, der er godkendt i kommunen, valgt at opsige deres kontrakt med kommunen. Det gælder for Pleje112 og 100 % pleje og hjemmeservice.

Annonce

- Nu har Vejen Kommune igen nedsat timesatserne overfor os private, så jeg ikke længere kan forsvare og stå inde for den værdige og trygge pleje, der skal til. Samtidig skal sundhedspersonalet have lønstigninger, pristallet stiger og priserne generelt. Det hænger slet ikke sammen, lyder det fra Christina Egelykke, der er indehaver af pleje112, der er et af de private plejefirmaer, der nu har valgt at opsige sin kontrakt med kommunen med virkning fra 1. august.

Godkendte firmaer

Fire private firmaer er godkendt til at yde hjælp til Vejen Kommune borgere:

Pleje112, der har opsagt sin kontrakt med kommunen.

100 % pleje og hjemmeservice, der har opsagt sin kontrakt med kommunen.

Karens Plejeservice.

Rengo.

Tre af firmaerne, Pleje112, 100 % pleje og hjemmeservice og Karens Plejeservice er alle godkendt til både personlig pleje og praktisk hjælp, mens Rengo kun er godkendt til praktisk hjælp.

Hun har undersøgt, hvilke timepriser, der blandt andet er i kommunerne Vejle og Kolding – og her er der meget stor forskel.

For eksempel er timeprisen for praktisk bistand ifølge Christina Egelykke på 262 kroner i Vejen Kommune, mens den er på 367 kroner i Kolding Kommune og 348 kroner i Vejle Kommune. Og hun stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, om Vejen Kommunes egen hjemmepleje kan løse opgaverne til de priser.

Dårlige rammevilkår

- Det er ikke mig, som ønsker at stoppe, men Vejen Kommune som stiller så dårlige rammevilkår for os private leverandører, at jeg er tvunget til at opsige min kontrakt med Vejen Kommune, da det ikke længere vil blive rentabelt fremover, siger Christina Egelykke.

Det er dog ikke kun på det økonomiske, at hun kritiserer kommunen. Der er flere grunde til, at hun nu vælger at opsige kontrakten. Derfor har Christina Egelykke sendt en mail til byrådets politikere for at gøre dem opmærksomme på, hvad konsekvensen af deres beslutning er endt med.


Nu har Vejen Kommune igen nedsat timesatserne overfor os private, så jeg ikke længere kan forsvare og stå inde for den værdige og trygge pleje, der skal til. Samtidig skal sundhedspersonalet have lønstigninger, pristallet stiger og priserne generelt. Det hænger slet ikke sammen.

Christina Egelykke, indehaver, Pleje112


For blandt andet også på det såkaldte BASH-område (hvilket står for Bevar en aktiv og selvstændig hverdag) føler hun, at de private firmaer ikke får mulighed for at byde ind.

- Lige pludselig måtte vi private ikke længere tilvælges af borgeren - de første tre måneder, en ny borger skal have hjælp til personlig pleje, skal han eller hun først varetages af kommunen. Heri lå ikke nogen særlig grund, vi havde alle været på kurser i BASH, endda fået uddannet en BASH-medarbejder, vi arbejder alle BASH-relaterende og har et fint samarbejde med BASH-terapeuter. Igen her er det som om, at det er ok, vi er her, men vi må ikke alt på lige fod, lyder kritikken fra Christina Egelykke.

Annonce

Bekymret borger

Margit og Henning Poulsen, der bor i Lindknud, er en af de familier, der bliver berørt af situationen.

Parret har haft hjemmehjælp de seneste fem år - og de seneste tre år har det været fra et af de private plejefirmaer, som nu stopper.

- Min mand har brug for pleje fem gange om dagen. Vi har haft privat pleje, og det har vi været rigtig godt tilfredse med. Men jeg er bekymret for, hvordan kommunen vil skaffe de hjælpere, nu alle de mennesker, der har brugt private, også skal have hjælp, siger Margit Poulsen, der brugte 100 % pleje og hjemmeservice.

- Vi havde jo regnet med, at det skulle vi blive ved med. Men sådan skal det ikke være. Vi fik en skrivelse om, at de havde opsagt kontrakten, og at vi så skulle vælge, hvad vi ville. Jeg kontaktede Pleje112, men hun ringede og sagde, at hun også havde opsagt sin kontrakt, fortæller Margit Poulsen, der derfor endnu ikke har fundet ud af, hvad der nu skal ske.

- Man tør jo ikke skynde sig at finde et andet. Det lukker måske også, lyder det lidt opgivende fra Margit Poulsen.

Annonce
Vejen For abonnenter

Lokalråd med klar opfordring til kommunen: Giv borgerne mulighed for at komme til orde

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejen

Pendler frygter regionalbusser bliver næste sparemål: - Vi kan blive tvunget til at have to biler

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Tønder For abonnenter

Tønder kommunes forbrug af Roundup brager i vejret: Brugen af pesticider mere end fordoblet på fire år

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Annonce