Annonce
Debat

Urørt skov er ikke vejen frem

Læserbrev: Regeringen vil nu udlægge 75.000 hektar produktiv statsskov til urørt skov. Det sker i en tid, hvor vi på grund af coronakrisen oplever træmangel i hele verden. Alt tyder på, at denne mangelsituation er kommet for at blive.

At udlægge store dele af vore skove til hugstfrie områder er derfor ualmindeligt dumt, vi bliver nu nødt til at købe en endnu større del af vort træforbrug i udlandet - herunder også fra regnskovsområder i Asien og Brasilien.

I over 200 år har vi dyrket vore skove bæredygtigt med verdens første Skovlov fra 1805 som grundlag. Fra hele verden har dansk skovbrug fået besøg af udenlandske forstfolk, som ville studere principperne i den bæredygtige skovdrift - en driftsform hvor man aldrig skover mere end tilvæksten.

Annonce

Det er ikke forkert at hente træ ud af de danske skove, det har vi gjort siden stenalderen, og hvorfor skulle vi holde op med det? Alt hvad vi foretager os i vort landskab bør foregå på en bæredygtig måde - det gælder landbrug, gartneri, fiskeri og naturligvis skovdrift.

Corona har lært os meget. Også at benytte vore dejlige skove til gåture og andre former for friluftsliv. Det er godt for både sjæl og legeme. At vandre i en velplejet skov er altid en fornøjelse, det er det ikke altid i en urørt skov. Her ligger væltede træer til højre og venstre og skovens stier er ofte ufremkommelige. Den tilstand er efter min opfattelse en skandale og en hån imod de tidligere skovfolk som ansvarsbevidst har passet disse skove.

Vil man opleve hvor forfærdeligt en urørt skov relativt hurtigt kan udvikles sig til, kan jeg opfordre til at besøge Løverodde skov ved Sdr. Stenderup sydøst for Kolding. Det ligner jeg ved ikke hvad.

Stenderupskovene har hidtil været kendt som nogle af landets bedste målt på bonitet for løv og produktion af kvalitetstræ. Nu skal store dele af disse værdifulde bevoksninger have lov til at rådne op og til gavn for hvem?

Jo, en håndfuld biologer, og når jeg skriver håndfuld er det fordi det kun drejer sig om omkring fem personer. De har haft held til, ligesom de to skræddere i ”Kejserens nye klæder”, at overbevise politikere på Christiansborg om, at urørt skov er bedre for biodiversiteten end bæredygtig skov. Og det passer jo ikke! Biller, sommerfugle og fugle har det lige så godt i en rørt skov, som i en urørt skov. Problemer med biodiversiteten har vi i landbruget, som dyrker 65 procent af Danmarks areal. Skovene udgør kun 15 procent, og de er alle oaser for flora og fauna i et landbrugsland flydt med store monokulturer. Dansk landbrug anno 2021 drives bestemt ikke bæredygtigt. De fem biologer har ikke turdet give sig i kast med landbruget, og det har politikkerne heller ikke. Så hellere sælge ud af vore statsskove, det er der jo ikke så meget bøvl ved, for de ejes jo af os alle.

Politisk skovbrug er det værste, som findes efter min opfattelse. Der er ikke noget så langsigtet som skovbrug. Egene i Sdr. Strenderup er ofte 150 år, før de fældes. Der er ikke noget så kortsigtet som politikere, det ved vi også alle, politikere har et standpunkt, til de tager et nyt. Derfor passer skovbrug og politik bestemt ikke sammen.

Hvis man virkelig ville Statsskovene det bedste i fremtiden til gavn for danskerne, så skulle man lade dygtige skovfolk fortsætte deres langsigtede arbejde og i stedet smide de fem biologer på porten. Ligesom skræddere i eventyret om kejserens nye klæder.

Annonce
Debat For abonnenter

Nu rabler det for EU-kommissionens formand. Von der Leyen vil drøfte tvungen vaccine

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Kolding

To mænd overfaldt cyklist ved havnekrydset i Kolding

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Debat For abonnenter

Festen fortsætter i Dansk Folkeparti. Det er sjovest at være tilskuer

Aabenraa

Efter katastrofevalg for DF: Ida har vippet Arne af pinden

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Annonce