Annonce
Sydjylland

Usikkerhed forværrer sygdom: Der er langt imellem populære parkinsonpiller

Usikkerheden om mulighederne for at få den rigtige parkinsonmedicin fylder meget hos patienterne. Uden medicinen forringes livskvaliteten, da symptomer på rystelser og stivhed hurtigt kommer tilbage. Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix
Ifølge en undersøgelse fra Parkinsonforeningen har to ud af tre patienter haft vanskeligheder ved at finde deres medicin på apoteket. Årsagen skyldes, at der er i øjeblikket er produktionsproblemer med det populære præparat Sinemet.

Sundhed: Kan jeg få min medicin på apoteket eller ej? Denne usikkerhed må flere parkinsonramte danskere leve med hver dag. I det seneste års tid har der ikke været stabile leverancer af det mest populære parkinsonpræparat Sinemet - medicin som er afgørende for mennesker med Parkinsons.

- Vi har lavet en undersøgelse blandt 600 af vores medlemmer, som siger, at to ud af tre har oplevet problemer med at få medicin, siger Astrid Blom, formand for Parkinsonforeningen.

Ifølge foreningen skyldes den manglende medicin, at producenten bag den mest populære parkinsonmedicin Sinemet, MSD, i øjeblikket oplever udfordringer med deres produktionsanlæg. JydskeVestkysten har forsøgt at få kontakt til MSD Danmark & Island, men de har ikke givet svar fra sig inden avisens deadline. Til Berlingske fortæller direktør hos MSD Danmark & Island Andreas Daugaard Jørgensen:

- Det er rigtigt, at der desværre gennem et stykke tid har været udfordringer med produktionen af vores parkinsonmedicin. Vi gør som virksomhed vores bedste for igen at kunne sikre stabile leverancer til de berørte patienter i Danmark og mange andre lande, men vi kan desværre ikke sige noget om, hvornår det igen er muligt, siger Andreas Daugaard Jørgensen.

Hos Parkinsonforeningen er frustrationen stor over, at fejl i et produktionsled får uoverskuelige konsekvenser for de sygdomsramte.

- Det er ikke tilfredsstillende, at den slags usikkerheder skal betyde, at patienter ikke kan få deres medicin, som de er afhængig af, siger Astrid Blom.

Annonce

Hvad er Parkinsons sygdom?

  • Parkinsons er en neurologisk sygdom, og der er flere teorier om, hvordan den opstår.
  • Arv, miljø og alderdom kan spille ind. Gennemsnitsalderen for diagnosen er 61 år, men 20-årige kan også få Parkinsons.
  • Med årene mister patienter med Parkinsons flere hjerneceller, der indeholder signalstoffet dopamin.
  • Hovedsymptomerne ved dopaminmanglen er rysten, muskelstivhed og langsomme bevægelser.
  • Der findes ingen kur mod forværringen, men patienterne kan opreholde dopaminniveauet i kroppen med medicin.
  • Præparatet Sinemet øger virkningen af dopamin hos parkinsonramte, så de kan få ro i kroppen uden bivirkninger som diarré, hvilket kopiprodukter forårsager hos flere.
  • Det anslås, at parkinsonpatienter sluger 7.000 piller om året for at holde sygdommen i skak.
  • Omkring 8.000 personer i Danmark lider af Parkinsons.

Kilde: Parkinsonforeningen

Usikkerheden forværrer sygdommen

Ifølge Astrid Blom skaber usikkerhederne om Sinemet-forsyningen utryghed. For patienter med Parkinsons sygdom er det vigtigt for behandlingen, at de ikke bliver stresset.

- Når vi taler med patienter om den her medicinmangel, har den ført til unødig stress, og på den måde er usikkerheden i sig selv noget, der kan forværre symptomerne, siger Astrid Blom.

Kolding Løve Apotek har i øjeblikket Sinemet fra Tyskland, men ikke nogen indregistrerede produkter, som patienten kan få tilskud til. Men apoteket kan bekræfte usikkerheden, da de tidligere på året har måttet skuffe folk.

- Vi har især måtte afvise folk i de sidste par måneder. De bliver frustreret, og de er bange for, om de må afbryde deres behandling, Sabine Rod, souschef hos Kolding Løve Apotek i Jernbanegade.

Og netop på grund af den manglende stabilitet, der har været det seneste års tid, ser formanden ingen grund til at medicinmanglen er løst.

- Jeg er ikke betrygget og jeg har ikke rigtig noget grundlag for at tro, at problemet ikke kan opstå, siger Astrid Blom.

Medicinmangel til stormøde

Manglen på specifikke medicintyper skal drøftes på et stormøde torsdag, hvor Lægemiddelstyrelsen har inviteret interesse- og brancheorganisationer. Danmarks Apotekerforening vil komme med løsningsforslag.

- Det er et problem for de patienter, der er ramt af en alvorlig sygdom og ikke kan få medicin. Det er utrygt for patienten og utilfredsstillende for alle os i sundhedssektoren. Det er relativt få lægemidler, som Danmark løber helt tør for i en længere periode, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns.

Til stormødet vil hun foreslå, at apotekerne får flere beføjelser til at forhindre unødvendige gener for patienterne. For eksempel ved at udlevere lægemidlet i en anden styrke, pakningsstørrelse eller lægemiddelform eller ved at udlevere et andet lægemiddel, som har samme ønskede virkning som recepten. Det er alt sammen noget, der i dag kræver en ny vurdering hos lægen.

Hvis parkinsonramte ikke kan finde Sinemet på apoteket, så findes der alternativer. Det er dog ikke en reel mulighed for alle.

- Vi hører fra nogle af dem, som er skiftet til Madopar, der kan være et alternativ til Sinemet, at de ikke kan tåle dette alternativ og får diarré. Så de er ret desperate efter Sinemet, siger Astrid Blom.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce