Annonce
Sydjylland

Usikkerhed forværrer sygdom: Der er langt imellem populære parkinsonpiller

Usikkerheden om mulighederne for at få den rigtige parkinsonmedicin fylder meget hos patienterne. Uden medicinen forringes livskvaliteten, da symptomer på rystelser og stivhed hurtigt kommer tilbage. Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix
Ifølge en undersøgelse fra Parkinsonforeningen har to ud af tre patienter haft vanskeligheder ved at finde deres medicin på apoteket. Årsagen skyldes, at der er i øjeblikket er produktionsproblemer med det populære præparat Sinemet.

Sundhed: Kan jeg få min medicin på apoteket eller ej? Denne usikkerhed må flere parkinsonramte danskere leve med hver dag. I det seneste års tid har der ikke været stabile leverancer af det mest populære parkinsonpræparat Sinemet - medicin som er afgørende for mennesker med Parkinsons.

- Vi har lavet en undersøgelse blandt 600 af vores medlemmer, som siger, at to ud af tre har oplevet problemer med at få medicin, siger Astrid Blom, formand for Parkinsonforeningen.

Ifølge foreningen skyldes den manglende medicin, at producenten bag den mest populære parkinsonmedicin Sinemet, MSD, i øjeblikket oplever udfordringer med deres produktionsanlæg. JydskeVestkysten har forsøgt at få kontakt til MSD Danmark & Island, men de har ikke givet svar fra sig inden avisens deadline. Til Berlingske fortæller direktør hos MSD Danmark & Island Andreas Daugaard Jørgensen:

- Det er rigtigt, at der desværre gennem et stykke tid har været udfordringer med produktionen af vores parkinsonmedicin. Vi gør som virksomhed vores bedste for igen at kunne sikre stabile leverancer til de berørte patienter i Danmark og mange andre lande, men vi kan desværre ikke sige noget om, hvornår det igen er muligt, siger Andreas Daugaard Jørgensen.

Hos Parkinsonforeningen er frustrationen stor over, at fejl i et produktionsled får uoverskuelige konsekvenser for de sygdomsramte.

- Det er ikke tilfredsstillende, at den slags usikkerheder skal betyde, at patienter ikke kan få deres medicin, som de er afhængig af, siger Astrid Blom.

Annonce

Hvad er Parkinsons sygdom?

  • Parkinsons er en neurologisk sygdom, og der er flere teorier om, hvordan den opstår.
  • Arv, miljø og alderdom kan spille ind. Gennemsnitsalderen for diagnosen er 61 år, men 20-årige kan også få Parkinsons.
  • Med årene mister patienter med Parkinsons flere hjerneceller, der indeholder signalstoffet dopamin.
  • Hovedsymptomerne ved dopaminmanglen er rysten, muskelstivhed og langsomme bevægelser.
  • Der findes ingen kur mod forværringen, men patienterne kan opreholde dopaminniveauet i kroppen med medicin.
  • Præparatet Sinemet øger virkningen af dopamin hos parkinsonramte, så de kan få ro i kroppen uden bivirkninger som diarré, hvilket kopiprodukter forårsager hos flere.
  • Det anslås, at parkinsonpatienter sluger 7.000 piller om året for at holde sygdommen i skak.
  • Omkring 8.000 personer i Danmark lider af Parkinsons.

Kilde: Parkinsonforeningen

Usikkerheden forværrer sygdommen

Ifølge Astrid Blom skaber usikkerhederne om Sinemet-forsyningen utryghed. For patienter med Parkinsons sygdom er det vigtigt for behandlingen, at de ikke bliver stresset.

- Når vi taler med patienter om den her medicinmangel, har den ført til unødig stress, og på den måde er usikkerheden i sig selv noget, der kan forværre symptomerne, siger Astrid Blom.

Kolding Løve Apotek har i øjeblikket Sinemet fra Tyskland, men ikke nogen indregistrerede produkter, som patienten kan få tilskud til. Men apoteket kan bekræfte usikkerheden, da de tidligere på året har måttet skuffe folk.

- Vi har især måtte afvise folk i de sidste par måneder. De bliver frustreret, og de er bange for, om de må afbryde deres behandling, Sabine Rod, souschef hos Kolding Løve Apotek i Jernbanegade.

Og netop på grund af den manglende stabilitet, der har været det seneste års tid, ser formanden ingen grund til at medicinmanglen er løst.

- Jeg er ikke betrygget og jeg har ikke rigtig noget grundlag for at tro, at problemet ikke kan opstå, siger Astrid Blom.

Medicinmangel til stormøde

Manglen på specifikke medicintyper skal drøftes på et stormøde torsdag, hvor Lægemiddelstyrelsen har inviteret interesse- og brancheorganisationer. Danmarks Apotekerforening vil komme med løsningsforslag.

- Det er et problem for de patienter, der er ramt af en alvorlig sygdom og ikke kan få medicin. Det er utrygt for patienten og utilfredsstillende for alle os i sundhedssektoren. Det er relativt få lægemidler, som Danmark løber helt tør for i en længere periode, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns.

Til stormødet vil hun foreslå, at apotekerne får flere beføjelser til at forhindre unødvendige gener for patienterne. For eksempel ved at udlevere lægemidlet i en anden styrke, pakningsstørrelse eller lægemiddelform eller ved at udlevere et andet lægemiddel, som har samme ønskede virkning som recepten. Det er alt sammen noget, der i dag kræver en ny vurdering hos lægen.

Hvis parkinsonramte ikke kan finde Sinemet på apoteket, så findes der alternativer. Det er dog ikke en reel mulighed for alle.

- Vi hører fra nogle af dem, som er skiftet til Madopar, der kan være et alternativ til Sinemet, at de ikke kan tåle dette alternativ og får diarré. Så de er ret desperate efter Sinemet, siger Astrid Blom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce