Annonce
Varde

Varde Kommunes ældste fylder 107: Hun bager alt sit brød selv

Grethe Pedersen, 107 år på fredag og Varde Kommunes ældste indbygger. Foto: Annett Bruhn
Grethe Pedersen laver stadig mad selv. Til sin fødselsdag har hun bagt seks slags småkager, sandkage og lagkage - og mangler kun lige franskbrødet.

Ølgod: Sidste år var Grethe Pedersen lige ved at vædde med borgmesteren til sin fødselsdag.

- Vi ses igen næste år, sagde han. Og jeg svarede, at det gjorde vi bestemt ikke, siger hun.

Hun griner.

For nu har hun igen bagt lagkage og kage og franskbrød og småkager til borgmesterbesøg på fredag, når hun fylder 107.

- Hvis jeg da lever så længe, siger hun.

Annonce
Ruth Pedersen på 77 år har boet hele sit liv hjemme. Hun og Grethe er ikke enige om alt, men de trives sammen. Foto: Annett Bruhn

Tænker på døden hver eneste dag

Tænker du tit på døden?

- Ja, det gør jeg. Hver dag. Og det har jeg gjort, siden jeg var 90.

Hvordan har du det med døden?

- Den har jeg det godt med. Jeg er i hvert fald ikke bange for at dø. Men derfor behøver man vel ikke at være hellig. Man kan vel nok dø uden. Enhver har vel sin tro.

Hvad tror du da, der sker, når du dør?

- Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke på alt det, der står skrevet, siger Grethe Pedersen.

Samme adresse i 75 år

Hun har lige været ude i udestuen til fotografering. Hun klarer alt selv og går fermt omkring, bare hun har noget at støtte sig til. Herhjemme i huset i Nørre Alle i Ølgod, som hun og Niels byggede i 1944, kender hun hver en krog og har sine ruter med støttepunkter.

Dit liv?

- Det har da været godt nok.

Noget særligt godt?

- Nææh.

Grethe Pedersen er ikke en kvinde af store ord. Til gengæld har hun altid haft noget at bestille, og derfor er det fortsat hende, der står for madlavning og bagning og rengøring i de nedre områder, hvor hun kan nå.

Livet er godt, når man holder sig i gang. Grethe Pedersen står stadig for al madlavning og bagning i hjemmet. Foto: Annett Bruhn

Ruth har altid boet hjemme

Resten, som er det, der er højere oppe, og haven, klarer Ruth, Grethes datter på 77 år, som har boet hjemme hele sit liv.

- Det var jo bekvemt, der var altid mad og rent tøj, og jeg fik viklet mig ind i mange foreninger, siger Ruth Pedersen.

Hun og Grethe er ikke enige om alt. De tager deres ture. Men de har fundet deres helt egen rytme, som inkluderer, at Grethe får morgenkaffe på sengen hver dag klokken ni.

- Det har hun fået, siden hun blev opereret for kræft. Det er cirka ti år siden, siger Ruth.

Balancenerven driller, men Grethe Pedersen holder bare fast, så kan hun sagtens komme om ved alt stadigvæk. Foto: Annett Bruhn

Det store kagebord

Herfra tager Grethe over, hvad madlavning angår. Til fødselsdagen har hun bagt brunkager, vaniljekranse, klejner, kyskager, sukkerkringler, fru beerings kager, sandkage, julekage og lagkage.

- Og så tror jeg også nok, det skal være slut. Nej, jeg skal lige have bagt franskbrød.

Skal du have nyt tøj til din fødselsdag?

- Nej, det er ovre. Det går jeg ikke så højt op i.

Eneste ønske: En rollator

Hvad ønsker du dig?

- Den fødselsdagsgave, jeg ønskede, har jeg fået. Den der kørehalløj, siger hun og peger på en pæn, mørkeblå rollator:

- Den, jeg fik af kommunen, var så klodset. Den her har jeg fået af Ruth, den kan køre igennem døråbningerne, og så har den ryglæn, siger Grethe Pedersen og fortsætter:

- Ellers har jeg ingen ønsker.

Hvad med julegave?

- I år har vi givet hinanden en ny hovedpude. Vi mangler jo ingenting. Og hvis, så køber vi det jo.

Tilfælde førte til Ølgod

Grethe Pedersen er fra Vendsyssel, men er vokset op i Brovst. Hun kom i huset hos kredslægen i Esbjerg, da hun var 17 år og havde set en annonce i Jyllands-Posten – og ad omveje førte det hende til Ølgod og til Niels, hendes mand og Ruths far.

- Jeg kunne ikke lide at være der. Hun var aristokratisk, så det var ”fruen” her og ”fruen” der, og det var jeg ikke vant til. Men så en dag jeg var henne at hente mælk på mejeriet, så kunne ekspeditricen se, at jeg havde tudet. ”Jeg synes, du ser så ked ud af det”, sagde hun, og så fortalte jeg, at jeg ikke kunne lide at være der.

Ekspeditricens forældre, der drev mejeri i Ølgod, manglede hjælp, så om søndagen tog hun Grethe med hjem.

Niels var på mejeriet

- Og jeg var der i to et halvt år. Niels var vikar på mejeriet, men han var 12 år ældre end mig, så i begyndelsen syntes jeg, han var alt for gammel.

Sådan blev hun ikke ved med at synes. Hun og Niels blev gift, da hun var 23, og syv år senere fik de Ruth. Grethe Pedersen aborterede tre gange, så det blev ikke til flere børn. Til gengæld er Ruth aldrig flyttet hjemmefra, så Grethe har haft selskab hele sit liv, også selvom hun mistede Niels for 46 år siden.

- Hvis mor ikke havde mig, så var hun kommet på plejehjem, og så var hun død nu. Det er, fordi hun altid er i gang, hun er blevet så gammel. Og fordi hun skal tage alle de trapper.

Huset har køkken og stue i stueetagen, så der er altid trapper til toilettet. Grethe klarer det hele. Hun og Ruth får ingen hjælp overhovedet.

En søster tilbage - på 101 år

Til fødselsdagen på fredag, hvis altså Grethe lever så længe, kommer 12 gæster om formiddagen og 12 om eftermiddagen. Dog ingen familie, for Grethes søskendebørn bor langt væk, og de skal ikke køre så langt, synes hun.

Til gengæld kommer naboer og venner fra byen.

Heller ikke Grethes eneste nulevende søster, på 101 år, kommer. For hun er på plejehjem.

- Sidst jeg så hende, da vi var til begravelse for vores yngste søster, kiggede hun pludselig på mig og sagde: Er du også her, siger Grethe og ryster på hovedet.

Hun og hendes søster var de ældste af syv søskende. De fem andre er døde.

Grethe tror heller ikke, hun bliver ældre end 107 år. Det er derfor, hun har sagt ja til at lade sig interviewe til sin fødselsdag i år. For denne gang tror hun, at det bliver sidste gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce