Annonce
Kolding

Venstre henter markant profil i sidste øjeblik: Business Kolding-direktør melder klar til valgkamp

Tove Gæmelke er direktør for erhvervsudvikling ved Business Kolding. Nu stiller hun op til Vejen Byråd for Venstre. Arkivfoto: Martin Ravn
Efter mere end 20 års fravær fra lokalpolitik er Tove Gæmelke klar til igen at prøve kræfter med byrådsarbejdet. - Jeg fortsætter mit arbejde uændret hos Business Kolding, siger kandidaten til det kommende byråd i Vejen.

Kolding: Når man først er blevet smittet af den kommunalpolitiske bacille, så kan den være svær at komme af med igen.

Fra1993 til 2000 sad Tove Gæmelke i byrådet for den gamle Vejen Kommune, og nu er hun klar til at tage endnu en tørn for sit parti Venstre.

- Jeg vil gerne arbejde for Vejen, og jeg synes, det politiske håndværk er spændende. Det har nok forandret sig i de år, jeg har været ude, men jeg har altid fulgt med, så det glæder jeg mig til at opleve igen. Jeg har altid været et politisk menneske, men jeg har holdt lav profil i mange år, fortæller Tove Gæmelke, som i sin tid trådte ud af Vejen Byråd, da hun blev ansat som erhvervschef i Vejen Kommune.

Annonce

- Men da jeg så blev spurgt, om jeg ville stille op, så kunne jeg bare mærke, at det havde jeg lyst til igen. Jeg har for meget energi til ikke at påtage mig nye opgaver, og jeg synes også, der er en forpligtigelse til det, hvis nogen synes, man kan løfte en ny opgave, slår Tove Gæmelke fast.

Det er Venstres borgmesterkandidat Morten Thorøe, som så at sige har headhuntet Tove Gæmelke til Venstres liste.

Erhverv som mærkesag

Tove Gæmelke arbejder som direktør for erhvervsudvikling ved Business Kolding, og det job vil hun fortsat passe.

- Jeg fortsætter mit arbejde uændret hos Business Kolding. Jeg har altid arbejdet mange timer. Sidst jeg sad i byrådet, var jeg næsten enlig mor, fordi min mand var meget i København. Nu har jeg ikke små børn mere, så jeg har andre ressourcer.

Med sin store professionelle indsigt i erhvervslivet er dets vilkår og rammer da også en mærkesag for Tove Gæmelke.

- Erhvervslivets vilkår. Det er det, jeg brænder for og er virkelig optaget af. I en mindre kommune kan man nogle gange være tættere på, og man skal ikke underkende det lokale netværk og kendskabsgraden til de lokale virksomheder. Hele arbejdsmarkedet ligger mit hjerte nært. Dels den mangel, der er på arbejdskraft, og dels at vi har for mange, der står udenfor arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke, man har brug for mere lovgivning på det område, men for nye metoder i forhold til, hvordan vi får flere aktiveret.

Annonce

Nej til borgmesterposten

Selvom hun er et kendt navn, så tager Tove Gæmelke det ikke for givet, at hun bliver valgt, endsige får et godt valg.

- Jeg har ingen ambitioner om at blive borgmester. Jeg har fundet ud af, at jeg trives godt med at arbejde og skabe resultater, men jeg behøver ikke stå i front for det. Jeg har det fint med at arbejde bag kulisserne, bare ting lykkes.

Hun peger først og fremmest på de økonomiske udfordringer, som Vejen Kommune står overfor, som noget, det nye byråd hurtigt skal have fokus på at løse.

- Jeg har ikke gjort mig tanker om politiske udvalg, det kommer helt an på, hvordan valget går, og hvordan konstitueringen bliver. Nu er jeg spændt på, om jeg bliver valgt, når jeg kommer ind her til sidst og får en sidsteplads på listen. Man stiller jo ikke op uden, at man håber at blive valgt, men det må tiden vise. Jeg går ydmygt til opgaven, det skal man være i politik, siger Tove Gæmelke.

Tove Lykke Gæmelke

66 år, bor nær Veerst, gift med Peter, parret har to voksne børn og to børnebørn.

Uddannet socialrådgiver og har en HD i organisation.

Direktør for erhvervsudvikling, Business Kolding, 2009 til nu.

Erhvervschef, Vejen Kommune, 2000-2006.

Medlem af Vejen Byråd for Venstre, 1993-2000.

Knudepunktet, chef, 1986 – 1996.

- Men da jeg så blev spurgt, om jeg ville stille op, så kunne jeg bare mærke, at det havde jeg lyst til igen. Jeg har for meget energi til ikke at påtage mig nye opgaver, og jeg synes også, der er en forpligtigelse til det, hvis nogen synes, man kan løfte en ny opgave.

Tove Gæmelke
Annonce
Kolding For abonnenter

Følg med i JV's julekalender: Rektor fortæller historien om sit sorte karate-bælte

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce