Annonce
Esbjerg

Vestjyske rigmænd køber stor virksomhed i Bramming

Bramidan er med sine 140 ansatte solgt til en investorgruppe i selskabet Zefyr Invest. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen
En gruppe vestjyske rigmænd i investeringssamarbejdet Zefyr Invest, som er optaget af at skabe vækst og arbejdspladser lokalt, har købt Bramming-virksomheden Bramidan med 140 ansatte. Virksomhedens ledelse er fortsat med i ejerskabet, men opkøbet betyder også et farvel til den oprindelige stifter, Anders Haahr Jensen.
Annonce

Bramming / Esbjerg: Det Esbjergbaserede investeringssamarbejde Zefyr Invest fra Esbjerg køber nu sin tredje virksomhed, danske Bramidan A/S i Bramming med omkring 140 ansatte.

Bag opkøbet står en række solide familier i Zefyr Invest samt Bramidans ledende medarbejdere, fremgår det af en pressemeddelelse.

Bramidan, som forrige år modtog Business Esbjergs erhvervspris, har siden 2015 været ejet af kapitalfonden Blue Equity sammen med selskabets oprindelige stifter Anders Haahr Jensen og ledende medarbejdere.

Bramidan med hovedkontor og produktion på Industrivej i Bramming har rødder tilbage til 1975, er en af verdens største producenter af maskiner til komprimering af pap, plast og andet genanvendeligt affald med eksport til en lang række lande. Virksomhedens produkter er i dag repræsenteret i flere end 50 lande, og datterselskaberne er fordelt i Holland, USA og Irland.

I regnskabsåret 2019/20 leverede koncernen et resultat af primær drift (EBITDA) på 32,2 millioner kroner og et overskud på 10,4 millioner kroner. Målet er yderligere vækst i de kommende år.

- De produkter, som Bramidan fremstiller, bliver brugt i en lang række brancher indenfor både industri og detailhandel til indsamling og komprimering af affald forud for distribution til genanvendelse. Andelen af affald, som sorteres og genanvendes, har været støt stigende gennem de seneste år, hvorfor efterspørgslen af produkter til understøttelse heraf også forventes at være stigende i de kommende år, udtaler Birgitte Nygaard Jørgensen, som sammen med kollegaen Lars Stagaard Jensen udgør den daglige ledelse i Zefyr Invest.

Annonce

Lokale kræfter

I alt fire investorer står primært bag opkøbet af Bramidan. Det er Johan Hoffman, som er kendt som stifter af petfoodkoncernen Arovit i Esbjerg, Ole Nattestad, som er medstifter af rederiet Ruth, Søren Hygom, som blandt andet er stifter af offshore-virksomheden DOGIS A/S i Esbjerg, samt Preben Hansen m.fl. fra Moldow A/S i Holsted samt holdet omkring Zefyr Invest.

Zefyr Invest omfatter Kurt Bering Sørensen, tidligere direktør i VKR-koncernens holdingselskab Dovista, Torben Paulin, adm. direktør i TCM Group A/S, samt de tidligere direktører i elektronikkoncernen KK Wind Solutions, Tommy Gundelund Jespersen og Johnny Haahr. Desuden køber også ledende medarbejdere i Bramidan en minoritetsdel.

Om Zefyr Invest

Zefyr Invest er et investeringssamarbejde grundlagt i 2017 mellem en række jyske familier, hvor de en-kelte investorer har adgang til et professionelt forvaltningssetup med et erfarent ledelsesteam i direk-tion og bestyrelse.

Zefyr har både en strategisk og operationel tilgang til investeringer og arbejder for at sikre kontinuitet i ledelsen, tillidsbaserede beslutningsprocesser og personlig kontakt. Zefyr lægger vægt på, at ejerkred-sen og de tilknyttede familier har indsigt i den enkelte investering.

Der investeres primært i mellemstore produktionsvirksomheder – typisk i forbindelse med et genera-tions- eller ejerskifte. Zefyr går efter at blive majoritetsaktionær under et langsigtet ejerskab. Fokus er på at identificere sunde nichevirksomheder, som gennem sit eget produkt har opnået en ledende mar-kedsposition.

Zefyr har tidligere overtaget KVM Industrimaskiner A/S (2018) og Tytex A/S (2019).

For hele investorkredsen er det vigtigt, at en del af de formuer, som er blevet skabt ved at drive familie-virksomheder i generationer, bliver geninvesteret i virksomheder som Bramidan.

- Vi er som resten af kredsen optaget af at skabe vækst og arbejdspladser. Ikke bare for egen vindings skyld, men til gavn for samfundet. Det er en drivkraft og en stor tilfredsstillelse at få penge ud at arbejde igen i gode virksomheder, og her passer Bramidan rigtig godt ind, oplyser eksterne investorer i pressemeddelelsen.

Lars Stagaard Jensen fra Zefyr siger om valget af Bramidan som investeringscase:

- Den stigende fokusering på genanvendelse af affald i den vestlige del af verden holdt sammen med, at Danmark er kendt og anerkendt verden over for vores fokus på bæredygtighed og genanvendelse, gør det naturligt for kunder i hele verden at kigge mod Danmark og en dygtig nichevirksomhed som Bramidan, når det handler om indkøb af produkter til genanvendelse af affald. Virksomheden har været mange år på markedet og er en kendt og respekteret producent i branchen.

Annonce

Gode folk i ryggen

Investorerne lægger også vægt på, at Bramidan er en veldrevet virksomhed, hvor der er et solidt vækstpotentiale, og hvor ledergruppen fortsætter i den nye ejerstruktur, ligesom det samme gør sig gældende med medarbejderstaben. I bestyrelsen bliver Kurt Bering Sørensen formand.

Christian Møller, Blue Equity, siger om salget, at han har det godt med at afhænde Bramidan til netop Zefyr Invest, mens virksomhedens adm. direktør Henrik Due Madsen tegner en lys fremtid for Brammingvirksomheden:

- Jeg glæder mig til at blive en del af den nye ejerkreds. Det betyder meget for mig, at Bramidan fortsat har investorer i ryggen, som har det lange sigte for øje og består af solide erhvervsfolk, der selv har drevet virksomhed. Det er de bedste vilkår at vækste en virksomhed under, og Bramidan har fortsat masser af potentiale, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce