Annonce
Tønder

Warberg er populær på hjemmebanen: Nu laves ekstraforestilling

Thomas Warberg er åbenbart populær i fødebyen Toftlund. En forestilling tirsdag er udsolgt, så nu laves ny samme aften. Pr-foto: Thomas Warberg
Standupper Thomas Warberg er populær i Toftlund. Så populær at forestilling tirsdag blev hurtigt udsolgt. Nu laves en ny forestilling samme dag med start klokken 21.30.
Annonce

TOFTLUND: Thomas Warberg har ikke glemt sin fødeby. Og fødebyen har ikke glemt Warberg.

Det må være konklusionen, efter at standupperen og tv-værten Thomas Warberg igen har meldt sin ankomst til ungescenen Mejeriet i Toftlund. Den nu københavnsk bosatte sønderjyde har tidligere med succes gæstet Toftlund med et show, der blev set af 400 tilskuere. Og også denne gang har hans genkomst vakt stor interesse. Faktisk så stor, at den første forestilling på tirsdag for længst er udsolgt. Derfor er en ny stablet på benene med kort varsel, oplyser forstander for Musik & Teaterhøjskolen i Toftlund, Thomas Trier:

- Warberg og hans folk har nemlig fundet ud af, at der er et publikum i Toftlund. Endog et meget stort publikum. Så stort at første forestilling klokken 19 for længst er udsolgt. Men bare rolig – der er arrangeret en ekstraforestilling samme aften klokken 21.30.

Thomas Warbergs show har udløst en sand stjerneregn i landets største aviser: "Dansk standups absolutte top", skriver Jyllands-Posten og giver hele seks stjerner, mens Politiken kvitterer med fem hjerter og med ordene "Rockstjernekomiker med sans for mindreværd".

Annonce

"En stor cadeau"

Tidligere har Mejeriet været nødt til at betale for at få den populære Warberg på besøg. Men nu tager Warberg selv risikoen, fortæller Thomas Trier i en pressemeddelelse:

- Det er en stor cadeau til det talstærke publikum i Toftlund – og selvfølgelig også til den lille ungescene, der de senere år har arrangeret kulturelle events med ganske stor succes.

Mejeriet består af unge fra STUK – gymnasiet i Toftlund – i samarbejde med Musik & Teaterhøjskolens forstander, Thomas Trier.

Billetter til "Perfektion, Overskud & Andre Lorteord" kan købes på: facebook.com/mejeriettoftlund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce