Varm luft og familiesammenhold: Tre generationer sammen om at flyve luftballon
Familien Koefoed dyrker en anderledes hobby. De flyver i luftballon. Med i teamet er også mormor og bedstefar. Her er der dog kun to generationer i luften. Fra venstre mod højre ses tvillingebrødrene Esben og Carl Koefoed-Rasmussen og deres mor og far: Katrine og Morten Koefoed-Rasmussen. Foto: Privat
Når luftballonen OY-KOM stiger til vejrs, er det hele familien Koefoed, som er involveret. Mormor, bedstefar, forældre og børnebørn tager på luftballonferier i Italien og Tyskland, men også gerne en aftentur i det sønderjyske, når vejret tillader det.