Gå til indhold
Annonce
Esbjerg

Esbjerg Kunstmuseum med i million-projekt om ny forskning i kunstoplevelser

ESBJERG: De har svært ved at få armene ned på Esbjerg Kunstmuseum lige i øjeblikket. I sidste uge kunne de med stolthed meddele, at museet havde sikret sig godt 700.000 kroner i støtte fra en statslig pulje under Slots- og Kulturstyrelsen til arbejdet med børn og billedkunst i Esbjerg Kommune.

Nu kan de så igen dele en stor nyhed. Denne gang er museet blevet inviteret med i et million-projekt, der søger at udvikle en helt ny teori om, hvordan oplevelser med billedkunst påvirker den menneskelige psyke.

Det er forsker Tone Roald, adjunkt, ph.d., Institut for Psykologi, Københavns Universitet.fra Københavns Universitet, der har modtaget godt syv millioner kroner fra forskningsrådets såkaldte Sapere Aude-program til projektet "Hvordan virker visuel kunst? En psykologisk undersøgelse af æstetisk erfaring". I sit forskningsarbejde har hun brug for inputs og data fra kunstmuseer i form af bl.a. beskrivelser, observationer og kvalitative interviews med museumsgæster.

En stor anerkendelse

Som partnere har Tone Roald indbudt Statens Museum for Kunst og Esbjerg Kunstmuseum. Esbjerg Kunstmuseum har i mange år forsket i, hvad folk oplever på et kunstmuseum, og udviklet forskellige formidlingstiltag, der kan åbne og påvirke mødet mellem værk og betragter.

- Det er en stor anerkendelse af det arbejde og den forskning vi konsekvent selv har lavet siden midten af 1990'erne om netop publikums oplevelser på et kunstmuseum, lyder det fra museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard. Hun er slet ikke i tvivl om, at resultatet af det treårige projekt kan være med til at udvikle museet fremover.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce