Gå til indhold
Annonce
Esbjerg

Populære Kobbersmed siger farvel til Esbjerg

Han flyttede fra Mors til Esbjerg med sin kone Dorthe og deres syv børn i 1992, og det har han aldrig fortrudt. For præst Niels Jørgen Kobbersmed kom til at holde så meget af Zions Kirke og sin menighed, at det nu gør ondt, at han skal sige farvel.

Niels Jørgen Kobbersmed kan se tilbage på 26 spændende år i Zions Kirke, og han var blandt andet medvirkende til, at kirken blev gennemgribende renoveret og moderniseret i 2003-2004. Dog fik præsterne nej til deres ønske om at sænke kirkens kor, så det kom i niveau med resten af kirken. - Her meldte arkitekten ud, at det kunne vi glemme alt om. For det første var det et bærende element i den del af kirken, så det hele ville brase sammen, hvis vi begyndte at rokke ved det. Derudover mente han også, det ville være en skam, for det er et særkende ved Zions Kirke, at den har et højkor. Det har nogle danske kirker, og det gør det lettere for menigheden at se præsten. Vi præster syntes mere, det sådan udstillede os og gjorde os lidt for dominerende. Men det var altså ikke en tanke, der havde nogen gang på jord, smiler Niels Jørgen Kobbersmed. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce