Gå til indhold
Annonce
Esbjerg

Tyve biler kørte over for rødt på to timer: Politiet kalder det vanvittigt

Det kan være fristende at trykke på speederen frem for bremsen, når lyset skifter til gult forude.
Og netop det gør rigtig mange bilister i Esbjerg.

JydskeVestkysten tog onsdag opstilling en halv time ved fire forskellige kryds i byen for at teste respekten for færdselsloven. Her kørte samlet 83 biler over for det gule lys, mens 20 kørte over for rødt.
– Det lyder rigtig voldsomt. Det er mange røde og også mange gule, selvom det er en vurderingssag med dem, siger Preben Christensen, der er leder af Færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Skal stoppe

Han forklarer, at bilister skal stoppe for gult, hvis det er muligt. Og hvis fælden klapper, er det politiet, der vurderer, om bilisten kunne have været stoppet – ligesom bøden på 1000 kroner gælder både for gult og rødt lys.
– Der sker ofte det, at bilerne følger med den første bil, der kører overfor rødt. Og mange af dem kunne have standset, ligesom mange faktisk ender med at være i krydset, når der er rødt, siger Preben Christensen.

Han tilføjer, at politiet er opmærksom på, at der er problemer med esbjergensernes færdsel i trafikken. Efter mange henvendelser fra bekymrede borgere, prioriterer politiet nu kontroller ved lyskryds højt.
– Repekten for færdselsreglerne er lille. Folk tror ikke, der sker noget – men statistikkerne siger noget andet, siger Preben Christensen, der forklarer, at der ofte sker materiel skade, mindre personskader og skader på cyklister, når bilister ikke slip godt fra at smutte over for gult eller rødt lys.

Onsdagens højdespringer var krydset mellem Stormgade og Spangsbjerg Kirkevej, hvor 12 bilister kørte over for rødt lys.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce