Gå til indhold
Annonce
forside

Dans for pokker, dans!

Lørdagens aftenkoncert i telt 2 blev en positiv overraskelse. Pokey LaFarge & the South City Three var de første, som indtog scenen. I deres meget gennemførte look med både bryldcreme, 50’er inspireret jakkesæt, tørklæder i baglommerne og deres nypudsede laksko, lagde de stærkt ud med et nummer, der fik selv tante Oda på bageste række til at svinge stokken. Pokey LaFarge indtog scenen med charme, selvtillid og friseret hår og charmerede publikum. Med sig havde han tre gutter (The South City Three) på akustisk guitar, mundharmonika og kontrabas. Det blev også til et par numre på vaskebræt og diverse mundharmonika-soloer i verdensklasse. Undertegnede kunne næppe tro at Pokey LaFarge & the South City Three var til at hamle op med efter sådan en kanon start.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce