Gå til indhold
Annonce
forside

De Grønne Pigespejder fra Rødekro gik 75 km på Hærvejen.

Søndag den 16. maj kl. 13.40 kom 4 trætte pigespejdere og ledere hjem til spejdergården fra en tur på 75 km til fods. Da de kom til Spejdergården var de våde. Den sidste etape fra Immervad bro til Spejdergården foregik nemlig i regnvejr. Spejderleder Laila og Maria var stolte over deres spejder Michelle, Linette, Line og Cathrine, at de kunne klare turen uden de helt store vabler og besvær. De startede nord for Vejen og gik første dag til Københoved, hvor de overnattede ved Petra og Alf. Anden dag startede de i Jels og gik til Vojens. De overnattede ved Grethe og Jesper i Toftlund. Tredje dag gik de fra Vojens til Immervad bro, hvor de overnattede sidste nat. Spejderne fik også tid til et besøg i Vojens svømmehal. Sidste dag var som sagt fra Immervad bro til Spejdergården i Rødekro. Agnes agerede som service vogn for spejderne på turen. Det var flot klaret, og man skal huske at spejderne kun er 11 – 12 år gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce