Gå til indhold
Annonce
forside

Feltpræst fortalte om Afghanistan

Feltpræsten, Thomas Beck, kom onsdag til Hørup Præstegård for at fortælle om, hvordan det er, at være feltpræst i Afhanistan. Thomas, der til dagligt er sognepræst på Fyn, har tre gange (i 2004, 2006 og 2010) været på mission i Afghanistan. Alle tre gange i et halvt år.

Thomas startede med at øse ud af sin store viden om selve landet, religion, klutur osv., suppleret med lysbilleder, så alle godt 40 fremmødte i Konfirmandstuen også visuelt kunne følge med. Religionen er selvfølgelig hovedsaglig Islam, 85 procent er Sunni og 15 procent er Shiamuslimer.

Deres hovedtægtsklide er heroin. De sidder på 95 procent at produktionen på verdensmarkedet. Derudover dyrker de hvede, majs og forskellige grønsager.

- Inden man som feltpræst tager ud til sådant et krigsområde, foregår der en grundig militæruddannelse, for mit vedkommende foregik det i Karup.

Afhanistan, som ligger ca. 5500 km fra Danmark, er på størrelse med Frnakring. Helman-provinsen på størrelse med Jylland.

I Camp Bastion-lejren, hvor der var ca. 30-50.000 soldater, var vores udgangspunkt, men da jeg for mit vedkommende kom over det meste af Helman-provinsen, havde jeg selvfølgelig flere baser, forklarede Thomas.

De danske "drenge" og "piger" gør en fantastisk indsats, pointerer Thomas. Virkeligheden er en lidt anden, end den vi ser i tv og i pressen.

Efter kaffepausen kunne der stilles spørgsmål: Hvad var det, der drev dig til at tage til dette krigsområde?

- Det var simpelthen en holdning jeg havde, og stadig har. Ud at hjælpe "drengene", gøre en indsats, støtte dem, følte også at der var et behov.

Der er 60 feltpræster i Afghanistan.

- Er du parat igen?

- Nu holder jeg en pause, ikke mindst af hensyn til familien. Nu måtte de undvære "farmand" i snart to år. Det tager ca. et år efter hjemkomsten til Danmark, inden man rent mentalt er "landet". Så tænker jeg også lidt på min alder, man skal være i fysisk form, for at følge med. Fuld udrustning og hjelm i dette terræn i 55 grader, kræver sin mand.

Et rigtig god informativ og lærerig aften. En stor tak til Menighedsrådet i Hørup for dette initiativ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce