Gå til indhold
Annonce
forside

Fra børn, fulde folk... og Nettodrenge ;o)

Hjemme hos os har vi en madplan for hele ugen. Planen bliver udarbejdet i løbet af weekenden og planlagt helt ned til mellemmåltider. Det er nu engang det letteste når man, som jeg, forsøger er blive de ekstra kilo kvit. Derfor bruger jeg som regel mandag formiddag på at gå i Netto og handle til hele ugen. Og da det jo var mandag i går, så indfandt jeg mig troligt i "den gule Rema", som vores 4-årige kalder Netto. Jeg går min vante rute, der starter ved hylden med nylonstrømper. Jeg har nemlig opgivet Datinghelvedet for enlige strømper. Med to voksne i huset der begge insisterer på at bruge sorte strømper, så er det blevet til et uoverkommeligt punkt på to-do listen at skulle parre strømperne igen efter en tur i vaskemaskinen. Man kan sige, at når man nu kun har sorte strømper, så burde det jo være nemt nok, men jeg skal da hilse og sige, at sorte strømper falmer og krymper på utroligt mange forskellige måder. Derfor er det blevet mandens opgave at parre sine egne strømper og jeg er konverteret til nylon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce