Gå til indhold
Annonce
forside

Gammeldags og smålig tankegang

Marianne N. Olesen (MNO) fra DF har fået en vision ( se læserbrev: affaldspoliti, miljøkorps eller . .) ! Hun har set at byen er beskidt og hun er en initiativrig kvinde, så hun ser straks, at vi i kommunen har ledig arbejdskraft og straks har hun en løsning. Det er godt, for det er det, vi har politikere til. Hun vil sætte de ledige til at rydde op i byen, så Varde kan blive kendt for at være den reneste by! Dejligt med visioner, men holder de! Ja visionen holder men midlerne?? MNO vil ikke skabe stillinger, for det har kommunens økonomi det ikke til først og fremmest på grund af det skattestop som bl. a. hendes parti står bag. Nej, MNO forestiller sig at ledige på kontanthjælp, elever på produktionsskolen, handikappede og andre skal ud og rydde op. Hun forsøger at få det til lyde pænt ved at sammenligne det med teams på linje med Varde Blomstrer, men det kan på ingen måde sammenlignes. Hun forestiller sig at en gruppe får til opgave at holde et bestemt stykke af byen pæn og ryddelig! Sagt på en anden måde: en gruppe af vore svageste skal rydde op, hvor alle har svinet, og MNO forestiller sig så oven i købet, at det er ledige på kontanthjælp og elever fra Produktionsskolen der skal gøre det. MNO er enten ganske uvidende eller også glemmer hun at tænke sig om!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce